Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0,03 57,5 — 12,0 — 50,0 — 14,0 = — 19,5
0,04 51,0 -f13,8 — 21,0 - 10,5 = -f- 5,7
0,05 46,7 — 14,5 — 14,0 — 8,4 = -f- 9,8
0,06 43,0 15,2 -f-10,5 - 7,0 = -f- 10,3
0,07 40,4 - 15,6 — 8,7 — 6,0 =-f-10,1
0,08 38,0 — 16,1 - 7,0 — 5,2 = -j- 9,7
0,10 35,0 — 16,7 - 5,2 — 4,2 =-j- 8,9
0,15 30,0 — 18,1 - 3,0 - 2,8 =-|- 6,1
0,20 26,7 — 19,3 — 2,1 — 2,1 =+ 3,2
Resultaterne er optegnet i fig. 5. Nettoutbyttet
0N =Eh •km (1 — Akm ....(14
\ Si J 100
sættes = ca. kr, 1050 og avskrivninger -J- renter har
gjennemsnitlig været ca. 9 pct., hvorav ca. 4 pct.
Eh • Vkm = konstartt = 100
Eh = (13
faaes
/ 1 >9 e]’ 6 “h o.ox 5\ p .
Ojv= 14er1a> 4 1 i -— A • 1
2 \ ei I 100
=14 er 0’* — 26,6e°.’ 2 — 0,21 er 1 ’*
l J l } l
Po = L9^,6 + 0.015 (i5
værdi av Æ = 0,0125 naar de sammenholdes med
km = 0,01 er 1 (1 1
verker som er i fuld drift — som er utbygget for en
bestemt ydeevne — og som arbeider med forlængst
forbrukskurve tilnærmet:
da dominerer. km efter ligningerne 8 og 11 og anvendes den av
Ligning 11 stemmer ganske godt med den forbruks- forfatteren angitte ligning 15 i T. U. 1916 side 257,
kun avviker ganske litt fra ligning 8, blir — efter avskrivninger. Efter tabel 1 kolonne 5 og tabel 4
disse forutsætninger — som i tabel 6 angit.
Tabel 6.
kunderne. Aarsbelastningsfaktoren blir da ca. 0,5
efter ligning 9.
*) Se T. U. 1922 side 310.
**) Se T. U. 1916 s. 257, ETT 1916 s. 73, ETZ 1911 s. 137.
Indsættes derfor i ligning 14 værdierne av Eh og
Det kan ha sin interesse at konstatere følgende:
Da ligningen
salgspris blir omkring kr. 0,06 pr. kWh levert til
hvorefter:
for dette aar. Denne gir nemlig:
km — 0,009 —I (x 2
avskrivninger.
De i tabel 4 kolonne 6 gitte middeltal gir en
almindelighet.
ligning n og 13:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 34
hvor km er aarets maksimalbelastning dividert med henseende at tilveiebringe nogenlunde brukbare tal for
antal indbyggere i forsyningsdistriktet,
6i er salgsprisen pr. levert kWh og
fastsatte tarifer, at det næsten blir en nødvendighet at
b og /S er konstanter.
For elektricitetsverkerne i tabel 1 blir den midlere begrænse en generel undersøkelse til at omfatte den
sandsynlige stilling for et helt nyt verk som kunde
anlægges efter de betingelser som erfaringsmæssig maatte
ha vist sig ved gjennemsnittet av norske verker. I hvert
fald vil en oversigt i saa henseende gi visse holde-
punkter for bedømmelse av spørsmaalet i sin rene
maksimalbelastningerne og indbyggerantallet i tabel 1,
fordi Oslo Elektricitetsverk paa grund av sin størrelse
kurve som skulde være gjennemsnittet for norske elek
tricitetsverker i aaret 1926 —kfr. N.E.V.F.’s statistik
Ligning 15 indbefatter alle driftsutgifter undtagen
kolonne 4 kan den gjennemsnitlige anlægsutgift (A)
pr. kW maksimalbelastning for nærværende tilfælde
hvilket stemmer med tidligere erfaringsresultater.*)
Ved hjælp av ligningerne 8 og 11 kan man danne
Nettooverskuddet pr. indbygger pr. aar blir — under
sig en mening om den i rent økonomisk henseende
gunstigste elektricitetspris henholdsvis aarsbelastnings
faktor ved hjælp av den av forfatteren angitte renta-
biltetsberegning,**) hvorefter driftsaarets nettooverskud
pr. indbygger ( 0# ) kan sættes til:
Her betegner /j.q elektricitetsverkernes aarlige ut
gifter pr. solgt kWh — ekskl. renter og avskrivninger
efter p % av anlægsomkostningerne {A) pr. kW maksi
malbelastning.
Denne produktionsutgift varierer særdeles meget
efter de stedlige forhold (kfr. kolonnerne 34 og 35 i
tabel 1).
viser et utpræget maksimum naar den gjennemsnitlige
For et elektricitetsverk med selvkostendekurve over-
ensstemmende med ligning 15 og med karakteristik og
forbrukskurve eftet ligningerue 8 og 11 skulde altsaa
den mest økonomiske drift kunne opnaaes naar der
arbeides med en aarsbelastningsfaktor »= ca. 0,5. Efter
At bedømme produktionsutgifternes stigen eller
falden ved de enkelte verker med avtagende eller
økende maksimalbelastning og aarsbelastningsfaktor er
meget vanskelig og som oftest næsten umulig. Salgs
prisen vil i alt væsentlig maatte rette sig efter produk
tionsprisen og synke med denne, saaledes som det
eksempelvis fremgaar av forfatterens utgiftskurver i
ETT 1916 side 78 (se ogsaa T. U. 1916 side 257 og
ETZ 1917 side 137 m. v.). Disse utgiftskurver er
middelkurver for en hel række forskjellige verker og
kan derfor ikke uten videre anvendes som gjældende
for et enkelt verk naar dettes belastning avtar eller
tiltar. Vanskeligheten er saa stor ved i sidstnævnte
fig, 4 skulde anvendelsen av vandkraft eller dampkraft
da gi omtrent samme økonomiske resultat forutsat at drifts-
omkostningerne blir som antat under disse beregninger.
429
€{ 0N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
