Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 84, 1928 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Gjennem de forøvrig vel begrundede bestemmelser
om at vertikale snoede kabler og andre dobbeltled
ninger skal monteres i rør og kan føres gjennem vægge
og tak i rør uten isolation, har man efter min me
ning allerede brudt med systemet som et dobbelt iso
lationssystem. Denne dobbelte isolation maa vel ogsaa
sies at ha mindre betydning i tørre rum med alt over
veiende isolerende tak og vægge fremfor dette at be
skytte ledningerne mot de forskjelligartede ydre paa
kjendinger som bevislig er tilskade for gummiisolati
onen og erfaringsmæssig nedsætter ledningens levetid.
installationssystem faar man vel neppe før der kan frem
stilles et praktisk brukbart ildsikkert og mekanisk solid
rør som er isolerende. Da bortfalder ogsaa det omstridte
spørsraaal »jording« av installationernes rør og mantler,
hvilken foranstaltning nu bl. a. betyr en svækkelse av
installationen mot overspændinger.
Stort set maa vel nu kunne sies at glansgarnin
stallationen har utspillet sin rolle og uten større savn
kan avløses om end ikke med avgjort fordel av
nogen av de hittil benyttede nyere systemer.
I mekanisk henseende er bly alene et mindre godt
skikket materiale som ledningsarmering. Blyarraert in
stallationskabel vil derfor med tiden ha tilbøielighet
til at bli hængende i bugter mellem fæstene, i større
grad og til større skade for armeringen jo større av
standen mellem ophængningspunkterne er. En saa svakt
armert ledning burde helt understøttes i hele sin længde
av en trælist eller lignende. Blyet er desuten letsmel
telig og let utsat for at ripes. Særlig av sidstnævnte
grund burde blyledninger ikke under nogen forhold
oplægges blank, men altid være omgit av en efter
forholdene passende omspinding.
Det er ganske rigtig som föreningen anfører at der
paa installationsmateriellets omraade i de senere aar
har skedd en betydelig utvikling i den rigtige retning,
mens ledningsmateriellet og installationssyslemene ikke
har fulgt denne utvikling og derfor ikke længer er paa
høide med de krav som nu bør stilles til denne vig
tige del av anlæggene.
Glansgarninstallationer har sine store mangler, men
de har ogsaa sine fordeler fremfor øvrige anvendte
systemer hvor ledningene er omgit med en ledende jern-,
bly- eller messingmantel. I tillæg til de av föreningen
nævnte mangler ved glansgarnledninger har disse den
svakhet at en opstaat feil lysbue eller överledning
let kan fænge i og forplante sig til omgivelserne
og gi anledning til ildsvaade gjennem den løse, let
antændelige og let brændbare bomuldsomfletning. Mulig
heten herfor lettes yderligere paa grund av den frit
hængende oplægningsraaate.
Da blykabler oplagt under samme forhold som
glansgarnledninger ikke som tilfælde er i fjøs, stald
o. 1. rum, har nogen mission i retning av at beskytte
ledningene mot skadelig kemisk indvirkning, skulde
der vel neppe være berettiget grund til at fremholde
denne relativt svak armerte kabel som særlig godt
egnet til at erstatte glansgarnledningerne. En god
kuhlo-ledning vil her som aapen forlægning sandsynligvis
være at foretrække selv om dette installationssystem
uvisst av hvilken grund hittil har faat saa liten
anvendelse her i landet. Ved likestrømanlæg maa man
ogsaa regne med den skadelige indflydelse som følger
ved elektrolytisk indvirkning paa blyet.
Ved rørinstallationer eller ved bruk av metalmant
lede ledninger er faren for antændelse av omgivelserne
betydelig reducert ved indtrædende feil i ledningerne
selv eller deres kontaktforbindelser. Vel har man er
faringer for at jernrør eller blykapper kan gjennem
brændes under ugunstige omstændigheter, men det
hører ialfald til de sjeldnere tilfælder. Men ikke nogen av de ovenfor paapekte svakhe
ter ved blykabelinstallationene har været medvirkende
aarsak til det nye Anthygron-ledningssystems tilblivelse.
Alt bør nu sættes ind paa at tilveiebringe mest mulig hold
bare installationer. Det betyr i længden billigere og sikrere
anlæg. Med hensyn til denne side av saken har Norske
Elektricitetsverkers Förening i sin artikel rørt ved et
av de svakeste punkter inden installationstekniken.
Rørinstallationens og de metalmantlede lednings
systemers svakhet er at det normalt ikke ledende ydre
metalhylster ved uaktsom montage eller ved senere
indtrædende feil paa ledningsisolationen eller ved kon
taktforbindelserne, kan bli sat under spænding og danne
strømovergang enten til jord eller mellem feil av mot
sat polaritet inden installationen. Herved kan opstaa
lysbuedannelser eller overophetning av rør eller mant
ler ved daarlig ledende skjøter, ikke mindst ved an
læg hvor rørene ikke er elektrisk ledende forbundet
indbyrdes og derfor ikke egnet for jording, men hvor
en jordforbindelse før eller senere istandbringes ved
at rørene tilfældig bringes i kontakt med jordede gjen
stande.
Arbeidet for bedring av installationerne har i den
senere tid væsentlig gaat i retning av at forenkle og
forebygge feilkilder og hindre faremomenter ved de
forskjellige installationsapparater. Tilbake staar endnu
at gjøre disse apparater som endnu er skjøre og briste
fældige, sterkere. Helt at forebygge at der opstaar feil
og faremomenter inden sterkstrøminstallationer er selv
sagt vanskelig og vel neppe mulig, men man maa
kunne opnaa at feil indenfor anlæggene i videst
mulig utstrækning begrænses til feilkilden selv, saa den
ikke faar anledning til at foraarsake en veritabel brand.
Ogsaa med hensyn til dette punkt er föreningens for
slag efter min mening et skridt i den rigtige retning.
Denne mulighet for brandfare er rørinstallationens
og de metalmantlede ledningers største svakhet, mens
glansgarninstallationen her har en übetinget fordel og
nærsagt sin eneste eksistensberettigelse i tørre rum.
Dette faremoment ved rørinstallationen og de mantlede
ledningssystemer kan selvsagt i betydelig grad reduce
res ved en kyndig og omsorgsfuld montage og en gjen
nemført effektiv jording av den ledende metalmantel
i de tilfælder hvor saadan jording er foreskrevet eller
nødvendig, men et nær betryggende og fuldkomment
Trondhjem 24. november 1928.
H. Berielsen.
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
