Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitetsverkers skatteforhold.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
N2; 35 OSLO 15. DECEMBER 1928. 41.AARG.
Indlrolci:
Mine herrerl
a) Det at et verk har anlæg eller eiendom liggende
i en anden kommune.
I.
II.
Foredrag av advokat Norgren paa N. E.V. F,’s aarsmøte i Bergen 9.—11. juni 1928
Organ for J7 mI w Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening M I I Norske Elektricitetsverkbr!
Norske Elektricitetsverkers Förening -1—rf» A • JL • Kronfrinsensgate 19, Oslo
Norsk Elektroteknisk Förening Norske Elektricitetsverkbrs Foreninc
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10. oo halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.oo halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer.— Annonsepris; Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Elektricilelsverkers skatteforhold. Av advokat Norgren. — Konsumøkning. Av ing. H. Grosch. — Mere om jordingsspørsmaalet og
overspændinger. — Selvantændelse som brandaarsak. Av ing. H. H. Solberg. — Omkring kortslutningsmotorer. Av ing. Svend A.
Solberg. — Den sterkeres ret eller noblesse oblige? — Bøker og Tidsskrifter. — Meddelte koncessioner. — Prisopgave om ut
nyttelse av elektrisk energi paa landsbygden. — Elektriske varmeplater i træ. — N.E.F. — Kobber- og olje-notering.
Forøvrig indeholder bestemmelserne kun særregler
for de private verker.
Jeg skulde gjerne ha set at jeg idag kunde gi en
helt uttømmende og detaljert fremstilling av de for de
kommunale elektricitetsverker gjældende beskatnings
regler. Dette er imidlertid helt ugjørlig. Jeg maa paa
grund av stoffets omfang indskrænke mig til at gi en
oversigt over de vigtigste spørsmaal.
2det led indeholder bestemmelser for de 2 tilfælder
som kan forekomme ved kommunale elektricitetsverker.
b) Det tilfælde at et verk sælger elektricitet utenfor
Først og fremst holder jeg da utenfor nærværende
fremstilling alt som angaar matrikulskatten, idet jeg
forsaavidt indskrænker mig til at henvise til den for
andring som blev gjort med de hithørende bestemmel
ser i skattelovene den 7, juli 1927. Kun de alminde
lige formues- og indtægtsskatter blir altsaa gjenstand
for behandling.
Skal man fortolke en uklar eller paa anden maate
vanskelig lovbestemmelse, anbefaler det sig at granske
alt hvad der i lovens forarbeider findes om bestem
melsen. Nærværende tilfælde danner ingen undtagelse.
Jeg anbefaler derfor samtlige dem der i embeds med
før faar med landskattelovens § 19 at gjøre at vie
lovens forarbeider den tilstrækkelige opmerksomhet.
Desværre tillåter den knappe tid mig ikke at
gjennemgaa ogsaa lovens forarbeider. Jeg faar ind
skrænke mig til at si at forarbeidene tydelig viser at
det aldrig har været lovkoncipisternes tanke at loven
skulde faa saa forfærdelige virkninger som den har faat.
Hovedprincipet i vore skattelove er forsaavidt kom
muner og kommunale elektricitetsverker angaar det,
at der ikke skal svares formues- og indtægtsskat av
den del av vedkommende anlæg som ligger inden
angjældende kommune.
Skattespørsmaal opstaar derfor blot for de kom
munale elektricitetsverker i den utstrækning der före
ligger anlæg eller eiendom utenfor kommunen eller
salg av elektricitet utenfor kommunens eget omraade.
Hvad nu først formuebeskatningen av de kommu
nale verker angaar, saa er forholdet efter landsskatte
lovens § 36 dette, at disse verker ikke skal skatte av
sin virkelige formue. Nettoformuen skal nemlig for
alle kommuner og kommunale indretninger efter den
nævnte lovbestemmelse sættes til 50 pct. av brutto
formuen.
I de tilfælder hvor beskatning saaledes skal ske
kommer skattelovens almindelige regler til anvendelse
i den utstrækning loven ikke indeholder specielle be
stemmelser for de kommunale elektricitetsverker.
Saadanne specielle regler for beskatning av elek
tricitetsverker har man som bekjendt i landsskatlelovens
§l9 en av de vanskeligste og slettest avfattede
bestemmelser i hele skatteloven.
Dette var paa den tid da vore nugjældende skatte
love blev sat ut i livet en ikke urimelig bestemmelse,
idet kommunerne paa den tid kun rent undtagelsesvis
hadde en høiere gjældprocent end 50.
Jeg skal gi en kort oversigt over bestemmelserne
i denne paragraf, iste led indeholder dels alraindelige
regler for alle elektricitetsverker og dels specielle regler
for de private.
Paa formuesbeskatningen vil det derfor intet være
at si, hvis ikke de økonomiske forhold var blit i den
grad forrykket som tilfældet er.
Hvad enten man tar de kommunale elektricitets
verkers egne regnskaper eller man ser paa koraunens
hele budget, vil man straks være klar over, at gjælds
procenten nu er betydelig større end 50.
Fælles for alle er bestemmelserne hvorefter elektri
citetsverkers nettoformue i forskjellige distrikter blir
at fordele overensstemmende med de sedvanlige regler.
kommunens omraade.
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
