Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 35. 15. december 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
4
*
*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 35
Hvad nu den bestemmelse angaar, som omhandler
indtægter ved salg av strøm utenfor vedkommende
kommune, er følgende at bemerke:
Jeg har ikke paa den korte tid jeg har hat til
utarbeidelsen av dette foredrag kunnet tilveiebriuge
noget materiale, saaledes at jeg kan gi en nærmere
oversigt over hvorledes forholdet nu ligger an mellem
bruttoformuen og gjæld. Der har imidlertid tidligere
været anstillet undersøkelser forsaavidt angaar elektri
citetsverkerne. Det viste sig dengang at gjælden
gjennemgaaende gik op i henimot 90 pct. av brutto
formuen.
Først og fremst er det i og for sig adskillig tvil
somt naar det skal siges at strøm er solgt utenfor
kommunes omraade. Er det nok at den som bruker
kraften benytter den utenfor kommunens omraade eller
maa det kræves at han uttar kraften utenfor kommu
nens omraade? Dette spørsmaal har adskillig betydning
idet det er flere kommunale verker som inden sit eget
omraade sælger kraft som kjøperen saa seiv fører vi
dere og benytter utenfor kommunens omraade.
Siden den tid er bruttoværdien gaat adskillig
tilbake, mens gjælden vel snarere er steget end sunket.
Jeg tror vi trygt kan gaa ut fra, at gjælden over
stiger bruttoværdien. Spørsmaalet er under proces, men nogen avgjørelse
föreligger mig bekjendt endnu ikke.
Hvad specielt de kommunale elektricitetsverker an
gaar, saa har overingeniør Anker i en artikel i
Dagbladet for 23. mai iaar beregnet bruttoværdien til
rundt 300 millioner og gjælden til 428 millioner.
Naar saa de kommunale elektricitetsverker beskattes
efter en nettoformue av 50 pct., vil dette altsaa si,
at de beskattes for store formuer som ikke eksisterer.
Det næste spørsmaal blir hvorledes indtægten ved
salg utenfor kommunen skal beregnes.
Bruttoindtægten volder ingen vanskelighet, idet
den er lik kraftleien. Her gjælder det i disse tider
at være opmerksom paa, at det selvfølgelig kun er
den i vedkommende skatteaar virkelig indgaatte kraft
leie som skal beskattes. Et kommunalt elektricitets
verk behøver ikke at ta til indtægt strømavgift for
hele perioden, hvis ikke al strømavgift er indgaat.
Det gjælder forsaavidt her kun de almindelige regler
om indtægtsberegningen.
Imidlertid maa man være opmerksom paa, at jeg
her blot har tat hensyn til elektricitetsverkernes eget
budget. Det er imidlertid et stort spørsmaal om man
ikke skulde se det hele i forhold til vedkommende
kommunes formue og gjæld.
Hvorledes man imidlertid end betragter forholdet
er det imidlertid givet, at de kommunale elektricitets
verker, naar de først beskattes, stort set overfor
ligningen kommer til at figurere med en betydelig
større formue end den, der i virkeligheten föreligger. Fra bruttoindtægten blir der da at trække alle ut
gifter til kraftens fordeling og til kraftens produktion.
Det er selvfølgelig ilde at man skal ha denslags
lovbestemmelser der medfører at man faar at svare
formuesskat av formuer som ikke eksisterer. Betydelig
værre er det imidlertid at de kommunale elektricitets
verkers indtægt stort set fastsættes i relation til den
fiktive nettoformue. Et kommunalt elektricitetsverks
indtægt av anlæg i andre kommuner sættes nemlig til
5 — for kraftledninger 2J/2 pct. av nettoformuen
beregnet efter landskattelovens § 36.
I)et har været nævnt at gjældsrenter idetheletat
ikke her skal komme til fradrag, idet gjældsrenterne
ikke kan sies at være utgifter i lovens forstand eller
produktionsomkostninger. Jeg anser dette helt urigtig
og mener, at det ikke godt kan være tvilsomt, at
ogsaa de kommunale elektricitetsverker maa faa fradrag
for gjældsrenter. Saavidt vites, gir da ogsaa samtlige
ligningsmyndigheter, hvor spørsmaalet forekommer,
fradrag for gjældsrenter.
Dette forhold er særlig beklagelig derved, at pro
centsatsens anvendelse udelukker at der sker nogen
avskrivning av overpris. Som bekjendt har vi nu
faat anledning til i stor utstrækning at avskrive drifts
midlernes overpris paa indtægterne. Denne adgang
til nedskrivning er imidlertid begrænset til de tilfælder,
hvor det opereres med bruttoindtægt og specielle
fradragsposter. Men hvor indtægten sættes som netto
og lik 5 pct. (2Y2 pct.) av formuen, blir der derimot
ingen anledning til avskrivning.
I og med, at man faar fradrag for gjældsrenter
er man dog selvfølgelig ikke hjulpen helt ut. Paa
grund av bestemmelserne i landsskattelovens § 45,
andet led, sammenlignet med § 36, blir det nemlig
som regel kun endel av gjældsrenterne som kommer i
betragtning, nemlig kun renterne av den gjæld, som
kan fratrækkes i formuen. Det vil si renter av gjæl
den indtil 50 pct. av bruttoværdien.
Avskrivninger maa saavidt skjønnes bli at sidestille
med utgifter eller omkostninger og maa komme i be
tragtning ved fastsættelsen av nettoindtægten her ved
salg utenfor kommunen. Dette gjælder baade den
almindelige amortisation og overprisavskrivning.
I disse nedgangstider og under hensyntagen til at
mangfoldige kommunale verker er blit anlagt i en
særdeles kostbar tid har dette selvfølgelig en ganske
væsentlig betydning, at man ikke faar nogen anledning
til at skrive av overprisen som indtægt, men maa
skrive den direkte av paa kapitalen.
Det melder sig her det spørsmaal, om procentbereg
ningen blir at beregne av andet end det egentlige
kraftverk f, eks. av arbeiderboliger. Spørsmaalet er
meget tvilsomt og skal for Høiesteret i nær fremtid.
Jeg har her behandlet dels det tilfælde, at en
kommune producerer sin strøm i en anden kommune
og dels det tilfælde, at en kommune sælger strøm
utenfor sit eget omraade.
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0482.html
