Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ft
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1928
Den anden artikkel av amerikaneren Cox bærer
titelen »Lynnedslag og deres virkninger paa overfø
ringsledninger«. Den dækker sig i meget av sit ind
hold med hvad der oven er gjengit av Peek’s foredrag.
gende punkter. De opnaadde resultater var i det væ
sentlige konstante.
Videre forsøk viste at av 2 stænger der var op
stillet i umiddelbar nærhet av hinanden, den ene av
træ, den anden av metal, blev stedse den sidste
truffet selvom træmasten var meget høiere end
metalmasten. Dette forandret sig dog saasnart træ
stangen blev gjort fugtig og saaledes mere ledende.
Man fik da nedslag fortrinsvis i træmasten. Som følge
av den optrædende fordampning og nedsættelse av
ledningsevnen, kan imidlertid træmasten i regelen ikke
lede nedslaget i længere tid, saaledes at der foregik
overslag fra træmasten til metalmasten. Omvendt blir
hyppig et træ i nærheten av et meget høiere bygverk
truffet hvis dette er helt tørt. Dette forhold kan med
lethet forklares av ovenstaaende.
Den vigtigste del av arbeide er en utførlig sam
menstilling av maalinger der er gjort ved hjælp av
klydonografen. (Vedrørende denne henvises til artikkel
i E.T.T. nr. 34/1927).
Der blev ved disse forsøk anvendt 26 klydono
grafer som blev opstillet paa de vigtigste dele av et
net og ved hjælp av hvilke der blev foretat konti
nuerlige optegnelser av de optrædende overspændinger.
De resultater der blev fastslaat var at de fleste over
spændinger der optrær gjennem lynnedslag er likerettet
og positive, tilsvarende negativ ladning av skyen. Bøl
gefronten ligger mellem nogen mikrosekunder og 200.
Ved steile bølger er dæmpningen meget stor. Paa 56
km. avstand sænkes f. eks. bølgehøiden fra over 1000
kV. til 150 kV. Høiden av de registrerte overspæn
dinger er gjennemsnitlig slik at isolationen paa 220
kV. anlæg ikke blir utsat for fare. I sin almindelighet
blev der under alvorlige tordenveir kun konstatert 2
overspændinger paa samme sted hvis størrelse tilsvarte
overspændingen paa isolatorene. Ogsaa disse maalinger
bekræftet en gunstig indflydelse av jordline. Paa de
net som var utstyrt med jordline var overspændingerne
ikke saa høie. De overspændinger der optrær ved
koblinger kan ansees som mindre farlige, idet disse
overspændinger for den overveiende del laa under den
3-dobbelte og 99,2 % under den 4,5-dobbelte høide
av driftsspændingen. De er for det meste likerettet.
De faa overspændinger av oscillerende natur blev me
get hurtig dæmpet. Der kunde ikke konstateres nogen
væsentlig forskjel mellem koblingsoverspændinger i net
med jordet eller ujordet nulpunkt. Av alle koblinger
fremkaldte frakobling av tomløpende ledninger de al
vorligste overspændinger. De vandrebølger som blev
fremkaldt av overslag med paafølgende lysbuer, viste
en forskjel mellem jordet og ujordet nulpunkt til for
del for det første, navnlig forekom i de jordede net
ikke de farlige oscillerende overspændinger.
Av interesse var den maalemaate som blev anvendt
for vandrebølger. Et enkelt spændingsstøt av en va
righet paa 10 mikrosekunder maa i det mindste ha
2,25 X værdien av vekselspændingen for at slaa over
et naalegap, Værdien tiltar med avtagende tid. Ved
kulegap kan man ikke iagtta dette, dog faar man straks
det samme resuttat naar forkoblingsmotstanden for kule
gapet overstiger en kritisk værdi og denne i og for
sig uretarderende maaleindretning egner sig saaledes
til at vise varigheten av spændingsbølger. Et maal
for hø\gefronien er git ved de spændinger der optrær
paa drosselspoler. Tidsretardationer ved gjennemslag
av gasformet, flytende eller faste isolerstoffer forklarer
Peek av den energiutfoldelse som er nødvendig til
gjennemslag av isolerstoffet. Energitilførslen foregaar
ikke pludselig men efterhvert i særdeleshet ved ind
kobling av en motstand. Ved naalegapet blev denne
virkning opnaad gjennem den luftmotstånd der like
som kobles ind som følge av koronadannelse. Ved de
utførte prøver med isolatorer kom man til det resultat
at anordningen av ledningen i et vandret plan var
den gunstigste da herved alle ledere ikke alene fører
samme spænding, men ogsaa den lavesie overspænding
som er mulig ved den valgte spændvidde. Den vand
rette anordning vinder ogsaa i Tyskland mer og mer
indpas paa grund av de fordele den byr, hvorav ved
siden av det ovennævnte kan anføres at man undgaar
sammenslag av ledningen ved optrædende isbelastning,
storm eller linjebrud. Vidre liten paakjending av rna
sterne og deravfølgende mindre vegt av disse. Jord
liner maa frerafor alt ansees som virksomrae ved høiere
driftsspændinger fordi her overspændingen paa den
ubeskyttede ledning for det meste kun ligger litt over
overspændingen av isolatoren og derfor ved en pro
centual liten nedsættelse av overspændingen overslaget
fordetmeste kan forhindres. Man kunde f. eks. paa et
66 kV. anlæg av ca. 2000 km. længde, hvorav halv
parten var med og halvparten uten jordline, konstaterte
det bernerkelsesværdige faktum at isolationsoverslagene
paa den ubeskyttede strækning var 5 gange saa hyppig
som paa den strækning der var beskyttet. Anbringelse
av jordline vil altsaa betale sig meget godt. Peek
artikkelen slutter med endel betragtninger over lynav
lederbeskyttelse for oljetankanlæg etc.
Der blev foruten forsøk paa fjernledningsnet ogsaa
anstillet forsøk paa kabelnet. En 2-aarig undersøkelse
paa et rent kabelnet viste høieste overspænding
paa den 4.6-dobbelte værdi av driftsspændingen (99 %
mindre end den 3-dobbelte). Koblingsoverspændinger
viste sig ogsaa her ufarlig. Derimot fremkaldte de
gjennem isolationsgjennembrud opstaatte kortslutninger
oscillerende spændingsbølger av farlig høide. Interes
sant var den iagttagelse at i 26 og 33 kV. net med
jordet nulpunkt, optraadte med korte tidsintervaller
overspændinger av 1,7-dobbelt høide paa begge faser
3 å 6 timer før kabelgjennemslaget.
Kabelnet som var forbundet med fjernledninger
opviste naturligvis noget høiere overspændinger end
rene kabelnet. Der blev ogsaa anstillet forsøk med
overspændingsavledere av ventiltypen. Maalinger viste
at avlederen arbeidet tilfredsstillende, men kun sjelden
traadte i aktion, og ikke bød nogen beskyttelse ved
overslag paa fjerntliggende steder.
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
