Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 35
der gav en værdi paa 450 kV./meter. Det blev videre
fastslaat at lynnedslag sjelden er av oscillatorisk na
tur, at varigheten i regelen er nogen mikrosekunder,
ofte kortere. Det utviklede arbeide blev anslaat til 4
kWt. ved en strøm paa 80000 amp. (Dette blev fundet
ut ved et lynnedslag i et antenneanlæg hvorved en
staalpen akkurat blev smeltet).
Den anden gruppe av debattanterne forsvarte nul
punktsjording paa det mest avgjorte. Ved siden av
en nedsættelse av anlægsomkostningerne, blev det fra
dette hold fremhævet, at man fik heldigere paakjen
dings- og konstruktionsforhold for transformatorer etc.
naar man brukte permanent jording. Man anførte og
saa at altfor høit opskrudde fordringer til isolationen
ikke førte til maalet, idet en absolut motstandsevne
ikke kunde opnaaes. Der vilde stedse opstaa paakjen
dinger som isolationen ikke var voksen og disse paa
kjendinger, i form av overspændinger, maatte da finde
en avløpsvei. (Av disse hensyn anvendte man ogsaa
i Amerika fremdeles i utstrakt grad overspændingsbe
skyttelse).
Med hensyn til værdien av anvendelsen av jordline
paa fjernledninger blev der ogsaa anstillet forsøk og
herved kom man til følgende resultater:
Det viste sig ved laboratorieforsøkene at det var
vigtig at jorde jordlinen med hver mast. Hvis der
ikke kan opnaaes god jording er nemlig jordlinen
meget mindre virksom. Forsøkene viste videre at virk
ningen er den samme, likegyldig om systemets nul
punkt er jordet eller ikke, og uavhængig av utladningens
art. Det maa ansees som hensigtsmæssig at fremstille
jordline av umagnetisk raetal eller i det raindste av
en leder der har en umagnetisk overflate. I sin al
raindelighet er jordlinen desto mer effektiv jo nærmere
den er anbragt ledningen. Med henblik paa umiddel
bare lynnedslag er det ønskelig at jordlinen plaseres
over ledningen. Foruten at spændingen formindskes,
formindskes ogsaa den overførte energi til ca. halv
delen. Virkningen av direkte nedslag blir betragtelig
avsvækket. Ved anvendelse av 1 jordline skulde den
overførte spænding kunne reduceres til halvparten,
med 2 jordliner til tredieparten og med 3 jordliner
til fjerdedelen. Disse værdier turde dog være at
betragte som meget gunstige.
Begge meningsgrupper fremhævet at de anskuelser
der var fremsat, dels var naad gjennem iagttagelser
og resultater i praktisk drift, dels støttet sig paa teo
retiske betragtninger. For at naa til et definitivt re
sultat med hensyn til overlegenheten av den ene eller
anden metode, maatte man anstille forsøk i stor skala
baade med anlæg med jordet nulpunkt og med ujordet
nulpunkt, under nøiagtig samme driftsforhold der tillot
den en retfærdig sammenligning.
I Tyskland har man endnu ikke anstillet saadanne
forsøk. Derimot beretter artikler i den amerikanske
fagpresse om saadanne forsøk der er foretat i Amerika
ved ingeniør Cox og høispændingseksperten F. W. Peek.
De undersøkelser som er anstillet av den sistnævnte,
omfatter beskyttelse mot overspændinger i sin alminde
lighet og de forholde der optrær under tordenveir og
lynnedslag. Av speciel interesse var de forsøk der blev anstillet
over beskyttelsesvirkningen av jordede beskyttelsesan
ordninger mot direkte nedslag. Laboratorieforsøkene
godtgjorde f. eks. at en jordet metalstang bestandig
blev truffet av en sky som befandt sig over den naar
høiden av stangen var 2,5 % av høiden av skyen
eller mere.
Ved de siste undersøkelser blev der gjort iagtta
gelser av den spænding, strøm og energi som op
traadte i forbindelse med lynnedslag, specielt ’naar
det gjælder fjernledninger. Videre blev det ogsaa gjort
iagttagelser over værdien av beskyttelsesindretningen
samt motstandsevnen av isolatorer i anlægget ved
overspændinger. De iagttagelser der var gjort i fri
mark blev senere understøttet av iagttagelser i labo
ratoriet under forhold der laa saa nær de natur
lige som mulig. Ved disse forsøk blev anvendt
laboratoriets lynmaskine ved hjælp av hvilken der blev
opnaad en maksimalværdi for spænding paa 2 millioner
volt, strøm 10000 amp. ved en ydelse paa adskillige
millioner kilowatt. Virkningen av de utladninger der
paa denne maate blev istandbragt var meget lik virk
ningen av virkelige lynnedslag. Ved forsøkene blev
f. eks. brændbare stoffer sat i brand. Metalstykker
blev smeltet, træstænger blev splintret, likesom man
kunde fremkalde eksplosioner i olje og vand. De paa
fjernledningen maalte overspændinger beløp sig til optil
1,8 mill. volt. For at bestemme den del av spændin
gen i en tordensky som gik over fra skyen paa led
ningen, blev der eksperimentelt fremstillet skymodeller
og ledninger hvorved det kunne fastslaaes at den om
trentlige værdi beløp sig til 1 %. Herav skulde man
kunne slutte til en »lynspænding« paa maksimalt
100000 kV. Feltstyrken i nærheten av jorden beløper
sig til ca. 330 kV./meter. Denne værdi stemmer til
nærmet overens med maalinger ved hjælp av naalegap,
Antallet av nedslag viste en proportional avtagen
ved lavere værdier. Videre konstaterte man at ved
en skyavstand paa den 10-dobbelte av stanghøiden
var den beskyttende radius, indenfor hvilken ikke no
get nedslag fandt sted, omtrent den 4-dobbelte av
stanghøiden.
Ved høiere beliggenhet av skyen optraadte en liten
forhøielse av beskyttelsesradien, nernlig ca. den 5,5-
dobbelte. Ved lavere skyer omtrent proportionalt av
tagende. Disse tal gjælder for negativt ladede skyer.
Naar det dreier sig om positive ladninger, faar man
istedetfor den 10-dobbelte høide den 20-dobbelte. Er
stattet man stangen med vandret utspændt jordline,
fik man de samme resultater. Saaledes blev f. eks. en
ledende flate over hvilken der var spændt jordede le
dere hvis indbyrdes avstand ikke overskred det 4-dob
belte av avstanden til platen, aldrig trufifet ved 1 o-dobbelt
skyhøide. Bemerkelsesværdig var det at ved 100 forsøk
blev jordlinen paa en fjernledning truffet 98 gange,
men ledningen seiv kun 2 gange.
Disse forsøk blev utført med positive og negative
likerettede spændinger til 350 kV. De skyer der blev
anvendt var enten glatte eller forsynt med fremsprin-
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
