Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1929 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overstrømbeskyttelse.
*) Kesselring. E. T. Z. 1929, s. 1005.
••) Foredrag i N. E. F. 28/jq 1929.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1929, No. 34
Ved en passende symetrisk anordning av elektro
dene føres luftstraalen saaledes, at det blir umulig for
lysbuen at vike ut til siden. Kontaktene er runde og
anordnet saaledes, at en konisk stift bevæger sig mot
en hvilende ringformet elektrode.
Vakumbryterens virkemaate beror paa det forhold,
at en ledning av strømmen kun kan foregaa, naar der
forefindes tilstrekkelig med ladningsbærere. I et vakuum
paa io—4—io~6 mm. Hg. kan man bryte en strøm
kreds uten utladning, d. v. s. uten lysbuedannelse.
Ved forsøk har det vist sig, at man med sikker
het kan bryte strømstyrker paa indtil 3000 A ved en
tilbakevendende spænding av ca. 5 kV.
Slukkevirkningen beror her antagelig herpaa, at de
ioniserte gaser, som befinder sig i mellem elektro
derne i det øieblik, strømmen gaar gjennem nul, blir
spylet ut av elektroderummet ved hjelp av luftstrøm
men, som har en hastighet av 500—1000 m. i sek.
Mellemrummet mellem elektroderne faar derved efter
meget kort tids forløp en høi gjennemslagsfasthet.
Ved større ydelser opstaar der utladninger, som
ødelægger bryteren. Disse utladninger skyldes antage
lig gasdannelse, som følge av fordampning av metal
kontakterne. Vakumbryterne er derfor neppe brukbare
for større ydelser*).
Lysbuen slukkes i almindelighet allerede ved strøm
mens første gjennemgang gjennem nul. Avbrytelsen av
lysbuen skjer like foran spidsen av den bevægelige
kontakt, hvor der hersker den sterkeste luftstrøraning.
Ved de foretagne forsøk viste kontaktene kua ube
tydelige spor av forbrænding og liten slitage.
Ekspansionsbrytertie, ved hvilke deinioseringen av
elektrodemellemrummet skjer ved en pludselig eks
pansion og efterfølgende kondensation av en veske
(f. eks. vand med en svak sodaopløsning), synes efter
de oplysninger som blev git av ingeniør Kesselring **)
aa love ganske meget.
Ved den største hittil byggede type, for en kort
slutningsydelse av 500000 —600000 kVA ved 12
kV, anvendes et tryk av 15 atm. Ved mindre bryter
typer 7 —8 atm.
En fordel, sammenlignet med trykluft- og vakuum
bryterne, er at de ikke trænger noget eller
vakuumpumpeanlæg.
Ved likestrørnanlæg for sporveisdrift og særlig for
jernbanedrift har anvendelsen av hurtigvirkende brytere,
som er istand til at beskytte generatorernes kommuta
torer mot rundfyring og likeretterne mot »baktænding*,
faat stadig større anvendelse. De bygges som luft
brytere med’ parallelkoblet ohmsk motstand og kraftig
magnetisk utblæsning. De første blev levert av General
Electric Co. i 1918 og kom til anvendelse ved Chi
kago—Milwaukee—St. Paul-banen.
De hurtigvirkende likestrømbrytere kan bryte en
kortslutmngsstrøm i løpet av 1fmm—1/ioo sek. sam
tidig som de reducerer strømmens amplitude. De byg
ges no normalt for spændinger op til 3000 V og strøm
styrker paa indtil ca. 6000 A.
Efterhvert som generatorydelsen,. anfallet av paral
lelkoblede synkronmaskiner og de tilknyttede nets iit
strækning har øket, er det blit vanskeligere og vanske
ligere at finde en paalidelig og selektiv virkende over
strømbeskyttelse. Problemet at beskytte anlæggets enkelte
dele mot overstrømme er efter bryterproblemet det
vanskeligste. Der er da ogsaa paa dette omraade ned
lagt et overordentlig stort arbeide og fremkommet et
utal av mer eller mindre fuldkomne løsninger.
Som generatorbeskyftelse anvendes ved smaa og
mellemstore anlæg fremdeles maksimalrelæer med
forholdsvis grov indstilling, eventuelt i forbindelse
med motstrømrelæer. Mens man tidligere (især kanske
her hjemme) i ganske stor utstrækning benyttet mak
simalrelæer med avhængig tidsutløsning, anvendes nu
mest relæer med uavhængig eller begrænset avhængig
tidsindstilling. For motstrømrelæerne, som nu bygges
meget følsomme, anvendes en kort tidsinnstilling.
A. E. G. mener at kunde bygge trykluftbrytere for
ca. 1 million kVA kortslutningsydelse og en spending
av 100 kV.
Ganske nylig er endnu 2 typer av oljefri brytere
for brytning av store vekselstrømydelselser blit bekjendt,
nemlig vakuumbryteren og ekspansionsbryteren.
Fig. 3-
479
Jf jM Ær mm
f •- J&Æ Hl
ÆrJ Kg
•; ÆBÆ* v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
