Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1929 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordstrømbeskyttelse.
’) E.T.T. 1929 nr. 22 s. 303. E.T.Z. 1929 s. 1016,
1929, No. 34
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
relæ liggendé lednlngsstykke. (Ved luftledrilnger aö
vendes reaktansen, som bestemrtiéinde faktor idet den-*
nes værdi pr. længdeenhet er tilnærmet konstäflt, mens
den ohmske motstand varierer med ledningstversnit
tene og desuten paavirkes av motstanden av en evtl.
kortslutningslysbue. Ved jordkabler anvendes derimot
i almindelighet impedansen som maal for distancen
og dermed for utløsetiden). Da distancerelæets tids
indstilling er uavhængig av kortslutningsstrømmens
absolute størrelse, vil det ogsaa virke ved indtræ
dende ved hvilke kortslutningsstrømmen
er mindre end den normale driftsstrøm ved fuld be
lastning. Distancerelæerne forsynes ofte med en skala,
som direkte angir kortslutningsstedets omtrentlige be
liggenhet (avstanden fra relæet).
For beskyttelse av store generatorer er anvendelsen
av differentialrelæer, oftest i forbindelse med automa
tisk hurtigvirkende avmagnetisering av generatoren blitt
mere og mere almindelig. Denne beskyttelse har erfa
ringsmæssig vist sig at være meget følsom og paalide
lig, særlig i forbindelse med jording* av generatorens
nulpunkt (direkte eller gjennem ohmsk eller reaktiv
motstand).
I enkelte tilfælder anvendes ved siden av difteren
tialbeskyttelsen ogsaa temperaturrelæer.
I det allersidste aar har ingeniør BuchholZ angit
et nyt princip for generatorbeskyttelse, basert paa den
omstændighet, at enhver beskadigelse av generatorvik
lingernes isolation foraarsaker røkdannelse. Røken, som
opstaar i luftavløpet, benyttes saa til at paavirke relæet.*)
Teoretisk synes overstrømbeskyttelsespfoblemet for
saavidt ledningsnettene angaar at være helt løst ved
anvendelse av de nyeste distancerelæer. Den indven
ding, man muligens kan gjøre mot dem fra et prak
tisk, driftsteknisk standpunkt, er at de er komplicerte
og forholdsvis kostbare. Den fremtidige utvikling vil
antagelig gaa i retning av forenkling av konstruktionen.
Til beskyttelse av transformatorerne i kraftstationer
og store raottagerstasjoner har differentialrelæer i for
skjellige utførelser været meget anvendt. I de tilfælder
hvor generator og transformator koblingsteknisk danner
en enhet, benyttes felles differentialbeskyttelse for begge.
Differentialbeskyttelsen maaimidlertid anseessom mindre
fuldkommen for beskyttelse av transformatorer end som
generatorbeskyttelse, og den er da ogsaa — ialfald i
Europa — i de senere aar blit omtrent helt fortrængt
av Buchholz’s transformatorbeskyttelse. BuchholÉrelaset
feägeter som bekjendt päa enhver gasdannelse i trans
formatoroljen. Den kan med like stor fordel anvendes
for store og for mindre oljetransformatorer. Den maa
vel sies at være den enkleste og mest følsomme trans
formatorbeskyttelse som hittil er bragt paa markedet.
Anvendelsen av reaktansspoler for at begrænse
høiden av det plutselige kortslutningsstrømstøt tok sin
begyndelse i Europa omkring 1918 og er efter hvert
blit almindelig ved store kraftanlæg. Reaktansspolerne
indbygges i mateledningerne, mellem de enkelte samle
skinnegrupper og foran kablerne til stationens eget
forbruk. Der er nu bygget reaktansspoler for ydelser
op til 80 000 kVA og for spændinger op til 120 kV.
Ved de høieste spændinger anbringes spolen i olje.
— Reaktansspolernes dimensioner blir store og de
kræver tilsvarende stor plads.
Den største utvikling har overstrømbeskyttelsen av
ledninger og ledningsnet gjennemgaat. Der er bragt
paa markedet en række nye relæsystemer, som mulig
gjør selektiv utløsning, seiv ved de mest komplicerte
ledningsnet. Man hadde rigtignok allerede i 1918
lang og god erfaring med differentialbeskyttelse av
ledningsnet efter Merz og Price’s system, men systemet
egner sig bare for jordkabel-net og desuten kræver
det særskildte maalekabler, saa det blir kostbart at
anvende. Senere er der foretat ændringer (forenklin
ger) av systemet, hvorved maalekablen undgaaes, men
til gjengjæld kræves der da specialutførelse av selve
hovedkablerne (Pfannkuch , Lypro-systemet o. s. v.).
Man kan ikke komme bort fra, at de betyr en
komplikation av anlæggene.
I U. S. A. har man i det forløpne tiaar lortsat
den tidligere praksis ved høispændings-kraftoverførings
anlæg, at jorde systemets nulpunkt direkte eller gjen
nem en lav ohmsk motstand. En opstaat jordslutning
blir da en enfasekortslutning og jordslutningsspørsmaa
let nærmest et spørsmaal om overstrømbeskyttelse.
Utviklingen har gaat i retning av bygning av følsom
mere og mere sikke;rt selektivt virkende relæer.
De erfaringer, som er gjort med disse, nyere
differensialsystemer for kabelbeskyttelse er ikke bare
gode. Og nødvendigheten av at maatte anvende
specialkabler er ogsaa en ulempe.
1 Europa er det derimot fremdeles det almindelige
at isolere anleggets nulpunkt eller at sætte det til jord
gjennem en høi ohmsk motstand eller en reaktans
spole.
Retningsbestemte maksimalrelæer med mot hin
anden løpende trinvise tidsindstillinger løser problemet
i flere, enklere tilfælde, men den relætype, som f. t.
synes at love mest, naar det gjælder selektivbeskyttelse
av maskenet er »distance-relæet«.
Et udmerket beskyttelsesmiddel mot jordstrømmens
skadelige virkninger har man da i den av professor
W. Petersen angivne jordingsspole, som for første gang
blev tat i bruk omkring 1917—1918 og som siden
har faat en meget stor anvendelse. Den leveres nu
under forskjellige navn (sugespole, slukkespole, reso
nansspole, dissonansspole o. s. v.) og i forskjellige ut
førelsesformer av de fleste store europæiske firmaer.
Distancerelæet er et retningsbestemt impedans- eller
reaktansavhængig relæ, som reagerer naar vedkom
mende lednings impedans (eller reaktans) synker under
en bestemt værdi. Tidsindstillingen er automatisk og
bestemmes av størrelsen av impedansen eller reaktansen
av det mellem kortslutningsstedet og vedkommende Meningerne om ’ berettigelsen av at anvende jor
dingsspolen ved anlæg med meget høie spændinger
(100 kV og mere) har været sterkt delte.
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
