- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
18

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gaae over, saa tordne Kanonerne fra Fæstningen og forkynde Beboerne
dette med Længsel ventede Moment.

Til samme Tid, det være ved Dag eller Nat, stiger Fæstningens
Commandant, iført alle sin Rangs Insignier og ledsaget af sine
Officerer, i en prægtigt smykket Gondol, for at seile til Keiserens
ligeoverfor liggende Palads. I et stort, skjønt Krystalbæger øser
han det klare Newavand for i Foraarets Navn at byde Keiseren det
som Flodens første og skjønneste Gave. Han melder sin Herre, at
Vinterens Magt er brudt, at Vandene igjen ere frie og en livlig
Skibsfart kan haabes, viser ham som den første Svane sin Gondol,
som han lykkelig har bragt over, og overrækker ham Newabægeret,
som Fyrsten tømmer paa sin Residenses Vel.

Det er det bedst betalte Glas Vand, som nogetsteds paa Jordens
Kreds bliver drukket, thi ifølge Sæd og Skik giver Keiseren
Commandanten det tilbage fyldt med Guld. Tidligere fik han det
fyldt med Dukater, men da med Tiden Bægeret stedse tiltog i
Størrelse, saa at Keiseren maatte drikke meer og meer Vand og
betale meer og meer Guld, saa blev Summen fastsat til 200
Dukater, som blive udbetalte Commandanten.

Efterat mangen varm Dag har virket paa Newaisens Overflade,
bliver den mod Enden af Vinteren særdeles skør. Den opløser
sig nemlig i en heel Mængde tynde Iisstave, der ere en Tomme
i Gjennemsnit og saa lange som Iisdækket. Disse Stave, af hvilket
Iisdækket da bestaaer, hænge tilsidst saa svagt sammen, at man
aldeles ikke mere kan vove sig ud paa Isen. Hvor der ikke ligger
en Sneeskorpe oven paa, synker man med Foden gjennem en tyk
Iis, idet man støder nogle af hine Stave ned. Store paa det
Tørre liggende Iisflager, som tilsyneladende danne sammenhængende,
tætte Masser, gaa istykker ved den ringeste Berøring med en Stok
og danne en Mængde glasagtige Søiler og Stave. Allerede flere
Uger før man venter Isens Brud, bliver derfor Farten paa Newa
forbudt. Der opstaaer her og der store Huller i Dækket og over
selve Iisfladen samler sig grumset Sneevand. Hele Iisfladen, som
i Begyndelsen, medens den var oplivet af Slæder og Fodgængere, var
ret behagelig og venlig, bliver nu til en trykkende Byrde, og man
ønsker sig saasnart som muligt befriet for denne unyttige og smudsige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free