Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skorpe. Det er ofte i hele Uger det skjønneste Veir og dog ligger
Newa endnu fuldkommen ubevægelig. Solen virker overhovedet ikke
saa opløsende og forstyrrende paa den som Regn og Vind. Sædvanligt
ligger Iisdækket uden at røre sig indtil der indtræder et
Par Regn- og Blæstdage. Det ubedragelige Tegn paa det snart
indtrædende Brud er, at Vandet, der staar ovenpaa Issen, forsvinder.
Saalænge der endnu staaer Vand paa Isen vove Alle Overfarten,
om ogsaa Vandet staaer saa høit, at Hestene paa nogle Steder kunne
svømme. Men naar Vandet forsvinder, saa er det et Tegn paa, at
Isen har løst sig overalt fra Strandbredden og tillige er bleven saa
porøs, at Vandet kan sive igjennem.
Sædvanligt gaaer Newaen op imellem den 6. og 14. April
gammel Stil. Hyppigst skeer dette den 6. April, i 100 Aar er
det nemlig skeet 10 Gange og paa denne Dag lader sig stedse parere
1 imod 10. Den seneste Opgang af Newaen indtraf den 30.
April (12. Mai ny Stil) eengang i 100 Aar; den tidligste den
6. Marts ligeledes eengang i 100 Aar. Sædvanlig sætter Iisen i
Newaen sig fast i Midten af November, hyppigst den 20, nemlig 9
Gange i et Aarhundrede. I Aaret 1826 frøs den først til den
14. Decbr. og i Aaret 1810 allerede den 10. Octbr.
Det er et mærkeligt Moment denne Afklædning af Newa, Alle
ere spændte derpaa, thi Alle ere interesserede derved. Kjøbmændene
vente den med Længsel, thi Heldet ved mangen Speculation afhænger
af dens tidligere eller sildigere Indtræden; Arbeidere og Tømmermænd,
fordi den giver dem Fortjeneste med Brobygning; de fornemme
Damer, fordi det Lybekker Dampskib, naar Newa- og Kronstad-Bugten
ere rensede for Iis, ikke tøver længe med at melde sig med
Nyheder og nye Moder fra Paris; Boghandlerne og de Lærde, fordi
det aandelige Samqvem med Europa igjen begynder nu; de syge
Indfødte og de af Hjemvee lidende Fremmede, fordi nu Banerne til
Badene og til Europa igjen staa aabne. Man har i denne Tid
kun et Æmne for Samtalen i Petersborg, nemlig om Newaen vil
gaa op Paaske-Søndag eller Paaske-Mandag, og der bliver indgaaet
de største Væddemaal for dette eller hiint Tilfælde.
Imidlertid er den første Forvandling af Strømmen, der kommer
som ved et Trylleslag, ikke af nogen Varighed. Thi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
