Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nederste Rand af Ørelappen. Derpaa faldt den Bedende paa
begge Knæ og satte sig efter orientalsk Skik paa de indaddreiede
Fødder. Fra denne Stilling kastede han sig nu ud paa Hænderne
og slog Panden imod Jorden. Mange bevægede med det samme
Læberne som om de ganske sagte udtalte den bekjendte Bedeformular:
„Gud er stor“[1]. Alle havde Hovedet bedækket, men ikke alle havde
Turban paa. De, som havde Turban paa, løsnede under Bønnen
dens Ender saaledes, at de hang ned ad Ryggen. De fleste havde
Rosenkrandse, som de efter Bønnen gjemte i Turbanen. Bønnen
varede et Qvarteer og i den Tid kunde man hos mange tælle 66
saadanne Nedkastninger og Berøringer af Jorden med Panden. Der
herskede under Bønnen den dybeste Stilhed. Enhver Enkelt var
aldeles hensunken i sin Andagt og lod sig af Intetsomhelst forstyrre
deri. Denne stumme Forsamling af Mennesker, der kastede sig ned
for Guds Aasyn i dyb Andagt, i Haab og Anger, som følte sig i
deres Troes Eenhed, gjør et i Sandhed ophøiet Indtryk paa ethvert
uindtaget Gemyt! — Efter at den nævnte Tid var forløben, gav
Præsten et Tegn med et os uforstaaeligt Ord. Hele Forsamlingen
satte sig ned paa den tidligere omtalte Maade. Enhver bedækkede
Ansigtet let med begge de sammenlagte Hænder og holdt dem da
foran sig ligesom en opslagen Bog, hvori de synes at læse. Nu
begyndte Præsten høit at læse op af Koranen eller snarere at synge
af den. Melodien var særdeles eensformig, og vexlede kun i faa
Noder, Næse, Gane og Strube, Alt virkede med for at frembringe
de fremmede, forunderlige Toner. Denne Sang vedvarede, afbrudt
af en kort Bøn, som den ovennævnte, maaskee i 10 Minuter, derpaa
bad de Troende endnu nogen Tid, og Enhver bandt igjen sin
Turban op og forlod Medsched, saasnart han havde endt sin Bøn,
altsaa ikke alle paa eengang.
Efterat have seet Medsched vendte Humboldt og hans Ledsagere,
bedækkede med tæt Støv, tilbage til deres Bolig. Kasans
Gader ere ikke brolagte, de vare tidligere ligesom mange andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
