Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valfart til Mekka, havde bragt den med derfra, og den blev holdt
høit i Ære. Foran Vinduet stode Blomsterpotter med blomstrende
Oranger, Figner, doppelte Palmer og smaa Blomster. Paa Væggen
hang en persisk Sabel (Schaschka) og en Dolk i Skeder, som vare
overtrukne med de Huder, som alene Bucharerne forstaa at tilberede.
Paa et Bord laa en Kalender i Form af en Dyrekreds, en Coran
i det arabiske Sprog, en anden i tatarisk Oversættelse og nogle
tatariske Bønnebøger. Endeel af Gulvet var bedækket med et mørkt
persisk Tæppe og ligeoverfor Døren var der paa den hvide Væg
skrevet et Vers af Coranen med store sorte Bogstaver. Dørene var
beklædte med grønt Saffian, som var indlagt med alleslags Figurer
dannede af røde Saffians Strimler og Messingsøm.
Man lod ogsaa den Fremmede kaste et Blik ind i det tilstødende
Sovekammer. Langs med hele Vinduesiden var der en 6 Fod
bred Bænk, der tjente hele Familien til fælleds Sovested. Puder,
Tæpper, Madratser og Overdyner vare opstablede i et Hjørne næsten
lige til Loftet. Tatarerne holde meget af at ligge blødt og tildække
sig med Fjederdyner ligesaa stærkt som Nordtydskerne. Den indre
Indretning af Huset kunde man ikke nærmere undersøge, da Qvinderne
vare der og det ei tillodes at see dem; Nysgjerrige smuttede
disse flere Gange tilslørede forbi de aabne Døre, men kom ikke
nærmere.
De nuværende velhavende Tatarers Dragt bestaaer af en lille
rund Kappe (Kollabusk), som slutter tæt til den ragede Pande og
for det meste er rigt broderet med Guld; hvide Bomuldsbeenklæder,
(Slan) der ere meget rigelige, bæres i brogede Saffiansstøvler uden
Saaler. Ovenover disse trækkes Tøfler med lav Kant (Baschmak)
eller Skoe af sædvanligt Læder, som man endog beholder paa i
Værelset, saa at de nævnte Støvler paa en Maade kunne betragtes
som Strømper. Skjorten (Kulmank) er mest af Linned og lader
Halsen aaben og blottet. Over denne bæres der en Slags Kjole
eller Livstykke (Arschaluck) af stribet Silketøi, som er knyttet foran
med Sløifer, naaer lige til Knæene og er opbunden med en Kuschak
(Belte eller Shawl); ovenover den igjen kommer en aaben, lang
og vidtflagrende Frakke, som vores Slobrok, der i Almindelighed
er af lyse Farver, sjælden sort som hos de polske Jøder. Dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>