Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldkomne Forsvinden tilkjendegaves ved en skarp Tone i en Concha.
Flere Kjerter bleve nu antændte, og hensatte for et Billede i
Kapellet. En af Præsterne var imidlertid beskjeftiget med at afvaske
nogle bizart formede Kar, syldte dem med Renselsesvand, og kastede
sig andagtsfuldt ned paa Knæ. En stor mørk Steen syntes især at
være Gjenstanden for hans Tilbedelse. Efter Braminens Forklaring
havde en berømt Helgens Sjæl, træt af Verden og Menneskene, iført
sig denne mystiske Skikkelse, og derfor er denne Steen en hellig
Gjenstand, hvis Beskuelse alene kan være undergjørende. Braminen
tog nu ogsaa Deel i Gudstjenesten, og kom, efter i længere Tid at
have holdt stille Bøn, en heel Deel vellugtende Sager paa et
Røgelsekar, hvorved Værelset indhylledes i en Røgskye, gjennem hvilken
alle Gjenstande saaes i ubestemte og hemmelighedsfulde Omrids.
Den stærke Duft, i Forbindelse med den trykkende Varme, og det
sælsomme i den Scene, vi vare Vidner til, virkede saa levende paa
os, at vi snart ikke mere kunde skjelne det Sande fra det Phantastiske.
Vor halvt ekstatiske Tilstand passede forøvrigt særdeles godt,
til Præsternes Stemning. Deres religieuse Enthusiasme nøiedes
snart ikke længere med intetsigende Nedknælen; hidtil var Alt
foregaaet under dyb Taushed, men paa et givet Tegn fremsagde de to
foran Stenen knælende Præster i dybe Gutturaltoner, en Bøn,
medens en tredie blev staaende opreist nogle Skridt fra Kapellet med
Armene korslagte over Brystet, og gav af og til nogle gjennemtrængende
Stød i en Pibe. Nok en Præst, der havde en Concha,
steeg op paa Divanen, og forenede sin Stemme med de Øvriges.
Sangen bliver stedse raskere og raskere, og Tonerne tydeligere og
tydeligere. Øinene funkle, Lemmerne blive stive, Conchaen lyder,
Klokken klinger, og nu begynder et saa sælsomt, et saa infernalsk
Charivari, en saa burlesk, en saa vild Larm, at man fristes til at
antage, at alle disse Mennesker ere besatte af den Onde. Deres
Stillinger og deres rasende Fagter minde mere om en Djævlebesværgelse
end om en Bøn. Vore Følelser vare ubeskrivelige; det var en
Blanding af Forbauselse, Nysgjerrighed, Modbydelighed og
Ængstelse. Havde Udmattelse ikke tvunget Deeltagerne i denne
Helvedesscene til efter ti Minutters Forløb at holde op, saa troer jeg ikke
at det havde været muligt at blive der længere. Jeg har i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
