Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Constantinopel seet de dreiende og hylende Dervisher, det er noget
Bizart og Forfærdeligt, der kun lader sig sammenligne med
Middelalderens St. Veitsdandse. Kalmukernes religieuse Musik staaer i en
vis Harmoni med disse den menneskelige Aands Forvildelser; men
denne indiske Cultus synes at ville overgaae alle andre Religioner i
Udskeielser og Vanvid.
Da den afskyelige Concert var forbi, tog Braminen en Haandfuld
gule Blomster, der lignede vore Solsikker, dyppede dem i
Gangesvand, og gav hver af os en af dem. Derpaa æltede han et lille
Stykke Deig mellem Fingrene, gav det en symbolsk Form, stak deri
syv tændte Smaalys, svingede det i alle Retninger foran Kapellet,
og udførte derpaa, vendt mod os, den samme Ceremoni. Endelig
tog han en lille hvid Muslingeskal, som hidtil havde ligget paa den
hellige Steen, fyldte den med Gangesvand, og bestænkede os dermed.
Imidlertid satte Præsterne nogle Forfriskninger af Frugt og Kage
frem paa et lille Bord, hvilket Braminen derpaa bød os med stor
Høflighed og Velvillie, og dermed endte en Scene, der er ligesaa
vanskelig at beskrive, som nogensinde at glemme.“
I den omhandlede Bazars Gaard fandtes endeel andre Træbygninger,
samt en lille Have, med Blomster, der brugtes til at
pynte Bedestuen med. Ved Siden af Træbygningen var der anbragt
et Bislag, ovenpaa hvilket der sad en Fakir, paa Hug, paa et
med Huller forsynet Gulv, med Armene støttede paa Knæerne og
med langt hvidt Skjæg, der naaede ned til Gulvet. Han var ganske
nøgen, kun løseligt bedækket med et Faareskind, og saaledes havde
han siddet i 15 Aar, uden at have rørt sig af Stedet, hverken
Sommer eller Vinter, om end Heden var nok saa trykkende, eller
Kulden nok saa stærk. Han var gammel og blind, og havde tommelange
Negle; de øvrige Hinduer sørgede for at han kunde opholde
Livet; Penge tog han ikke imod, men derimod holdt han nok af en
Priis Tobak.
Hansteen omtaler en anden Fakir, som han saae under sit Ophold
i Astrakan. „Vi havde,“ siger han, „hørt, at der paa et af
Torvene, i et aabent Skuur allerede i mange Aar havde ligget en
indisk Fakir, og vi fik Lyst til at see ham. En Arbeidsmand førte
os derhen, og vi saae i Førstningen intet Andet end et skident Skind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
