Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Udflugt til det Caspiske Hav. — Wolgamundingerne. — Dampskibsfart paa Wolga. — Øen Birutschicassa med den nedre Quarantaine. — Fart paa det Caspiske Hav. — Bemærkninger angaaende det Caspiske Hav. — Fyrtaarnet paa Øen Tehetyribugri. — Wolgafiskerierne. — Det Caspiske Havs lave Beliggenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt sig omtrent 75 Werster tilsøes, og skjøndt det snarere luftede
fra Havet end fra Land, var Vandet dog ikke saltere, end at man
godt kunde drikke det. Til Morild saaes intet, maaskee paa Grund
af Maaneskinnet, thi den skal ellers jevnligt forekomme i det Caspiske
Hav, og heller ikke fandtes der nogen Fucus-Art i Vandet, men det
var ganske reent.
De af Forskjellige anstillede Undersøgelser af det Caspiske Havvands
Beskaffenhed, have givet det Resultat, at det i Havets nordlige
og nordvestlige Deel kun er lidet saltholdigt, og at det først
bliver saltere mod Sydost, hiinsides Cap Tjuk-Karagan, hvor Dybden
pludselig stiger fra 2½ Favn til 10, og hvor Havet først antager
sin eiendommelige søgrønne Farve. En Mærkelighed er Vandets
bittre Smag, selv hvor det stærkt er blandet med fersk Vand, og
dets Bittersaltholdighed er ifølge anstillede Analyser større end i de
fleste andre Have. Den bittre Smag tiltager jo sydligere man kommer,
og paa Høiderne af Baku er den saa stærk, at den volder
Qualme. Det er en bekjendt Sag, at det Caspiske Hav intet Afløb
har, og da nu den store Mængde Vand, det optager fra Floderne,
altsaa maa tabes ved Fordunstning, medens de deri indeholdte faste
Bestanddele blive tilbage, saa have Enkelte antaget, at Havet
oprindeligt har været en Ferskvandssø, men at det efterhaanden fra
Stepperne har modtaget sin Saltholdighed. Herimod kan der rigtignok
indvendes, at der i det Caspiske Hav lever baade Pattedyr og Fisk,
som f. Ex. Sæl og Sild, der oprindeligt høre hjemme i Saltvand,
og man kan da spørge, hvorfra disse ere komne? Paa den anden
Side findes der ogsaa en heel Deel Ferskvandsfisk, men hertil er at
bemærke, at disse ikke antræffes ude paa Dybet, hvor der i det
Hele taget kun skal findes faa Dyr af hvilketsomhelst Slags, men
inde ved Flodmundingerne eller i disses Nærhed. Der gives Steder,
om hvilke Fiskerne forsikkre, at der ikke nogensinde er fundet Fisk,
og tager man Hensyn deels til Vandets overordentlig bittersalte
Beskaffenhed, og deels til den stadige Forsanding paa deslige Steder,
der hindrer al organisk Udvikling, saa synes denne Paastand ikke at
være aldeles urimelig. Havet kan efter sin Dybde deles i tvende
Dele, en nordlig og en sydlig, hvis Skillelinje falder mellem Cap
Agragan og lidt sydlig for Cap Tjuck-Karagan. Det nordlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
