Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 ATHEN UNDER PERIKLES.
Er det ikke paa denne maade, kvinden gjennem
alle tider har opført sig, naar hun har villet opnaa
noget hos manden?
Denne menneskelighed i tegningen af sine personer
er det, som gjør Homer saa monumental. Han viser
os menneskenaturen, som den er; én kan være ædel,
en anden tapper, en tredie vis, men alle er de mennesker
med menneskelige feil og svagheder. Egenskaber, som
andre digtere søger at prise, undskylde eller tugte, staar
for Homer som uomstødelige, menneskenaturen tilhørende
attributer.
Saa menneskelig er Homers opfatning, at endog
hans guder har menneskenatur. Mens endnu ingen
paa billedkunstens omraade har formaaet at levere et
slaaende ’udtryk for den kristne Gudfader, besidder vi
i Fidias’ portrætbuste af den »alttordnende Zeus« et
billede, der i sig forener indbegrebet af alle de
forestillinger, som en menneskelig hjerne kan danne sig af
ophøiet, majestætisk menneskenatur.
Det er naturligt, at et folk, der i sin histories
morgen kunde skabe skikkelser, saa menneskeligt
blodvarme og saa enkle i sine konturer, maatte eie
betingelser for udviklingen af et rigt og lykkeligt
samfundsliv.
Dette rige og lykkelige samfund blomstrede særlig
under Perikles og Aspasia — 500 aar efter Homer.
Men den gamle barde glemtes ikke; hans digtning var
Grækenlands bibel, og han selv staar som en
kjæmpe-skikkelse i taage bag det hele statsmaskineri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
