- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
131

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131 DEN PROVEN çALSKE TRUBADURPOESI.

disse sværd! Derborte stormes de store statsbygninger;
overalt er knuste hjerneskaller!« Han svælger i den
blotte tanke og erklærer: »Nei, hverken spise eller
drikke eller søvn forunder mig en saa besnærende
nydelse, som det at høre de betrængte krigeres: Til
hjælp! Til hjælp! samt de forladte gangeres vrinsken
og de opmuntrende skrig: Mod! mod! Jeg fryder mig,
naar jeg ser riddere og menige stridsmænd ligge nede
i de dybe grøfter — alle disse lig udstrakt ved siden af
faner og flag.« Han jubler over al den ødelæggelse,
et hærtog forvolder. »Jeg elsker,« udraaber han, »at
lade blikket glide ud over en leirplads, som er beredt
til opbrud og kamp. Med glæde skuer jeg, at man
oprykker træer, nedtræder vigner og kornmarker, som
er i vejen under slagets tummel. Med sød gysen
betragter jeg krigsmaskinerne, som føres frem til storm
mod den befæstede stad. Med henrykkelse lytter jeg
til krigstrompeternes smettren og de saaredes jammer
og ynk. En saadan krig er mig til meget større behag
end smaa skjærmydsler, som bare tjener til paaskud
for feige baghold og skammelige overfald.«

Man forstaar, at en saadan kriger i sin alderdom
gik i kloster.

Bertrand de Born var forøvrig ogsaa en stor
damernes ven, og mange af hans elskovssange er
opbevaret. Han viser sig i disse ligesaa varm for gode
veninder som for »prægtige gangeres vrinsken« og
»døende stridsmænds suk«. I et af dem aabner han
sit hjertes hele harem og tror derved at indynde sig
hos den tilbedte. »Smukke dame,« siger han,
»eftersom Du ikke mere viser mig nogensomhelst gunst, og
eftersom Du har forladt mig, uden at jeg har givet
Dig nogen anledning til strenghed, saa ved jeg ikke,

9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free