Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 den provençalske trubadurpoesi.
sige, at Du er den, til hvis pris jeg synger; og jeg
véd ikke, hvad følgen bliver, om godt eller ondt . . .
Jo, min dame! jeg elsker Dig i løn; ingen véd noget
derom uden kjærligheden og jeg selv. Du selv er
uvidende derom; og eftersom jeg ikke fordrister mig
til at tale til dig under fire øine, saa vil jeg idetmindste
digte om dig i mine sange.« Han giver sin følelse
ægte udtryk i et andet digt. »Ædle dame,« siger han.
»Jeg kan ikke glemme Dine øines blik og heller ikke
kan jeg bringe Dit smil af mine tanker. Det faar mit
hjerte til at sukke. Hvis godhed og gunst intet
udretter i Dit sind, saa véd jeg, at jeg maa dø.«
Vikom-tessen synes imidlertid ikke at have gjengjældt hans
følelser; thi han fortsætter: »Jeg elsker Dig uden
falskhed, uden bagtanke; jeg elsker Dig altid og over al
forstand. Det er min eneste synd mod Din vilie. Oh,
Du min længsels dame! hvis Du ser nogen krænkelse
heri, saa tilgiv mig denne forgaaelse!«
Alphons I, konge af Aragonien, som ofte var paa
besøg ved hoffet i Béziers, var imidlertid ogsaa biet
forelsket i Adelaide, og hendes følelser overfor denne
tilbeder synes at have været ulige hedere end overfor
den arme trubadur. Den spanske fyrste fik hende
nemlig til at give Arnaud afsked. Sønderknust drog
denne til sin ven, grev Vilhelm af Montpellier, hvor
han kort efter døde i utrøstelig sorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
