- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
286

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

renaissancens mænd.

hvem løskjøbelsessummen maatte være meget stor. Det
hjalp ikke, at han protesterede og erklærede, at han
ingenlunde havde hørt til befalet ombord paa galeien,
men tvertimod til de menige soldater; intet hjalp: det
høie raad med »fyrsten« i spidsen vilde ikke høre paa
det øre, og saa maatte han da finde sig i at blive
behandlet som en meget kostbar fange.

Han fik anvist samme opholdssted som den
ovennævnte Francisco, og mellem disse to sluttedes der
snart et intimt venskab. Begge to blev ansét for altfor
dyrebare til at sælges eller udleies ,$om slaver, og de
havde derfor intet at gjøre uden at tale om sine
oplevelser og udpønske planer til flugt. Der var to veie,
ad hvilke man kunde fly. Enten tilsøs eller tillands.
Den ringe udsigt til forskaffelse af en baad tvang dem
til foreløbig at beslutte sig til at søge at slippe ud af
byen ved nattetide og se til — ved lange dagsmarscher —
at naa Oran, hvor der var en spansk garnison. De
underrettede fire andre spanske fanger om sin plan og
forsvandt pludselig efter mørkets frembrud fra byen.
Men den Araber, som de havde til veiviser, løb efter
faa timers marsch fra dem, og de blev nødsaget til
atter at vende tilbage til sit fængsel. Hvilken straf
vilde de nu faa? De var forberedt paa det værste,
thi aaret i forveien var en Italiener biet hængt netop af
samme aarsag.

De blev imidlertid hverken hængt eller paa anden
maade straffet — antagelig fordi de skulde behandles
som »standspersoner«. De blev biot uden deres eget
vidende nøie paapasset, men fik iøvrigt sin fulde frihed til
at spadsere om i byen og samtale med hvem de vilde.
Nu var der i staden endel geistlige af den klosterorden,
som i hine dage benævnedes »Forløsningens fædre«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free