- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
287

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REN AISSAN CENS MÆND.

287

Disses arbeide bestod dels i at frikjøbe kristne fanger,
dels i at støtte de svage sjæle, som lod sig friste af
tilbudet om at gaa over til Islam. Gjennem disse fik
Cervantes afsendt et brev til sin familie i Spanien.
Hans fader blev bestyrtet ved efterretningen om sønnens
fangenskab og pantsatte øieblikkelig den lille eiendom,
som han eiede lige ved Madrid. Laanesummen blev
saa afsendt til Algier. Men da »fyrsten«, Dali Marni,
underrettedes om beløbets størrelse, brast han ud i en
haanlatter. »Du er værd meget mere,« udbrød han.
Med de ord bød han, at Cervantes skulde lægges i
lænker i nogle dage, forat han kunde komme til
eftertanke om, at »en fornem person var forpligtet til at
tilveiebringe en løsesum, der svarede til hans stand og
værdighed.«

De pinsler, han selv i løbet af de fem aar maatte
døie, og de grusomme straffe, der anvendtes overfor
andre fanger, og hvortil han var vidne, trodser enhver
beskrivelse. Piskning og hængning og udsultning hørte
til dagens orden i fængslerne. Og da arbeidsherrerne
havde al magt over sine slaver, saa kan man tænke sig
til beskaffenheden af disse banditters straffe. De mest
raffinerede torturinstrumenter bragtes til anvendelse
overfor dem — og særlig da overfor de Kristne. Det var
en meget almindelig fornøielse, naar de algierske
rigmænd holdt gjæstebud, at lade et par kristne slaver
føre ind efter maaltidet. Naar saa de herrer røvere
havde sat sig godt og vei tilrette paa sine silkepuder,
begyndte skuespillet. Slaverne blev klædt af og pisket
eller stukket øinene ud paa eller afskaaret ørene eller
radbrækket. Offrenes dødsskrig virkede som den mest
pikante kildring under fordøjelsesprocessen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free