Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 383 KLASSICISMEN I FRANKRIGE.
majestæten Moliére som »en demon, bygget af kjød og
klædt som et menneske«. Digteren var den »ugudeligste
mand, der nogensinde havde levet«, og han fortjente »at
dømmes til døden, ja til at opbrændes med ild som en
forsmag paa helvede, paa det at han kunde udsone sin
forfærdelige forbrydelse mod den katholske religion.«
Kongen søgte i det længste at beskytte Moliére
under dette stormveir. Han indbød ham til tafels i
Versailles og skal have ladet den yttring falde til sine
omgivelser: »Ja her sér de mig sidde og spise ved
siden af Moliére, hvis selskab I jo allesammen foragter.«
Saa stærk og vedholdende var imidlertid
indignationen, at han omsider saa sig nødsaget til at forbyde
opførelsen af stykket. Dog, digteren gav ikke tabt;
han søgte ved enhver anledning at faa forbudet hævet;
han truede endog i en skrivelse til kongen med at
ophøre at digte og sendte tilsidst to af sine
skuespillere som deputation til Ludvig XIV, der i de dage
netop beleirede Lille. Majestæten vovede imidlertid
ikke at føie digterens anmodning, før enkedronningen
nogle aar efter var død og fromhedspartiet svækket.
Corneille og Racine gav i sine tragedier udtryk for
det opstyltede og skruede i Ludvig XIV’s tidsalder.
Moliére piskede unaturen og den store ha-affektation
med latterens og satirens svøbe. Ingensinde har en
latter været hjerteligere; den hvilede nemlig ikke paa
haan, men paa en inderlig forstaaelse af den
menneskelige naturs skrøbelighed. Han steg paa en maade i
sine komedier lige op af de brede folkelag; hans komik
er frisk og djerv, — den streifer ofte ind paa farcen
og det burleske, — alslags æsthetikleri og litterær
servering er ham fjern; hans sunde, ligefremme sprog
virker formelig hedensk imod de andre digteres paryk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
