Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE.
443,
og insinuere, at dets medlemmer var rædde for i sine
videnskabelige resultater at komme til at støde de
»kongelige anskuelser«. Dette var jo ikke meget
hensynsfuldt overfor Fredrik, og denne, der ikke var
ubekjendt med, at Voltaire var artiklens forfatter, gav
svar paa tiltale, idet han i et brev i samme tidsskrift
betegnede angrebet som infamt og dets ophavsmand som
en usselryg. Dette vakte Voltaires harme. »Ulykkeligvis
er jeg ogsaa forfatter,« skrev han i et brev til en
slægtning, for hvem han omtalte sagen. »Vistnok har
jeg intet scepter, men jeg har en pen.« Han tog
Maupertuis’ videnskabelige arbeider for sig og opdagede
blandt disse et »brev om videnskabens fremskridt«,
hvori de besynderligste, halvt geniale og halvt
dilettant-mæssige forslag var fremsat, bl. a. om at bygge en
»latinsk by« for at fremme filologiske studier, om at
grave et hul ned til jordcentret »for at se, hvad der
var indeni,« om at skjære op hjernen paa endel
Pata-goniere for at lære sjælens væsen at kjende o. m. a.
Dette var gefundenes Fressen; Voltaire faldt over det
som et rovdyr og hudflettede den arme akademipræsident
i et skrift (»Diatribe du docteur Akakia«), saa tindrende
af satire, saa spirituelt latterliggjørende, at det vei
næppe har sit sidestykke i verdenslitteraturen. Kongen
fik nyss om dette arbeide og fyldtes af harme over
Voltaires frækhed. Han lod alle eksemplarer
beslaglægge hos bogtrykkeren og derpaa opbrænde. Men
hvad hjalp det. Knapt otte dage efter solgtes skriftet
i tusindvis paa gaderne i Paris, St. Petersburg og Madrid!
Voltaire realiserede idethele typen paa en fuldendt
gam in. Gaminnaturen indhyllede hans geni, saa dette
tidt nok havde vanskelig for at sprænge sig frem til
dagens lys. Han var samtidig det mindst og det mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
