Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 444,
alvorlige menneske, som har eksisteret; hans alvor
skjulte sig i et smil, og hans skøieragtighed dækkede
ofte en skjult smerte.
Han var en liden digter, men en førsterangs skribent.
Sjelden har vei en pennens mand forføiet over et saa
uhyre forraad af ord og ordnuancer, og disse forstod
han at sætte sammen, saa de dannede den ædleste |
mosaik. Et »Goddag« eller et »Tak for sidst« fik en
anden klang i hans mund end hos nogen anden, en
klang, der bed sig fast og ikke glemtes.
Han var først og fremst et forstandsmenneske;
hans hjærte sad, saa at sige, i hans hjerne. Og dette
forstandsmenneske var en skolemester, en genial aandens
pædagog. Hele hans digtning er et vidnesbyrd herom.
Som sine samtidige, Montesquieu, Diderot og Rousseau,
var han tendensdigter og moralprædikant; han har
neppe skrevet en side uden at ville »bevise« en eller
anden politisk, social eller religiøs idé. Hvad er hans
berømte »Henriade« andet end et episk læredigt, skaaret
over Iliadens og Æneidens læst? Ingen vil nægte, at
det rummer scener af stor og skjøn styrke (skildringen
af Bartholomæusnatten og slaget ved Ivry), men
fraset det stive gammeldags-allegoriske apparat, hvori
fortællingen fremtræder, opdager man straks, at
værket fremfor alt er et angreb paa L’ancien régime
med dets religiøse orthodoksi og intolerance. Helten,
Henrik IV, benyttes kun som murbrækker. »Jomfruen
af Orléans«, Voltaires komiske digt fra 1730, hvori
denne Frankrigs redderske bespottes og bespyttes —
hvad er det andet end en eneste haanlatter over
mirakeltroen, en haanlatter, som endog ikke virker smittende.
Paa samme maade kan hans tragedier betragtes. Han
maner op frihed og oprør i skikkelser som Catilina og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
