Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 489,
Hermed afsluttes digtningen: Vorherre har vundet
sit væddemaal.
»Faust« er en hymne til liv og arbeide. Den
sandhedsfortvilende og sandhedssøgende doktor
begynder i mismod og slutter i tro, han føler sig i første
akt som den, der bygger paa sand, og ender med at
føie sig som den, der bygger paa en klippe. Hele
dramaet aander af en høi og mandig optimisme.
Menneskeslægten har at leve i forvisning om et maal,
og i denne forvisning har den at gaa frem, altid videre
frem. Saadan er verden indrettet, og saaledes — alene
saaledes — er den forsynet til velbehag.
— — Hos de praktiske Franskmænd resulterede
den litterære gjæring i en epokegjørende revolution, i
et socialt og materielt nyt samfund, hvor efterslægter
skulde være hjemme. De mere abstrakt anlagte Tyskere
gik mindre voldsomt tilværks; »Sturm og Drangperioden«
var mere en indadtilbevægelse; de reiste sig ved
aarhundredets skifte i den alderstegne Göthes »Faust« en
tankebygning, der kaster slagskygger fremover gjennem
alle tider.
Den franske revolution og Göthes »Faust« — det
er de to store monumenter over det 18. aarhundrede.
Paa baggrund af dem stiger vort aarhundredes
litterære strømninger frem — fra romantiken og den
blaa blomst til naturalismen og de mystico-symbolistiske
bevægelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
