Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 44 —
I Lyset fra den aapne Dør gjorde de sig istand
til Avrejsen. Der snakkedes om at skrive naar de
kom over.
Da Vesletorgun stod ved Branæsslæden, sat
Moren gjemt i et stort Sjal, hun snudde sig og
sa: — Jeg har sagt til Bedstemor di at jeg vil
skikke dig noget som du kan pynte dig med naar
du slipper fram for Presten — med Tiden. Og
gjør nu det du kan for at Folkene deroppe ikke
skal faa noget at si paa dig.
Faren hadde satt sig, men rejste sig fra Sæte og
rumsterte vildt i alle sine Lommer, og forundret
sig — han hadde da — hadde hatt?
Saa fandt han det, stakk det i Haanden til
Datteren. —- Jeg visste jeg skulde ha noget rart
og Farvel da Vesle!
Hun nejet og klæmte det i Haanden. Tak!
— F’arvel!
Aa Løkke paa Rejsa!
— Men ikke for mange Løkker, helles kommer
vi aldri fram, og Eilev smattet til Hesten og lo.
Men den skok sig i Draget.
— Blir mere Snø, naar Dyre sjæk sig slik, sa
Bestefar.
Og saa gled de ut av Lysningen, ind i en Nat
av snøgraat Mørke, men Vesletorgun hadde taat
fem Peppermynter med Læsning paa.
Tinglet ringlet muntert i Blakkens Brystrem.
Snart var der ingen Lyd. Nej, for naar Skauen
staar saa stakka saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
