Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
— Og om ti Aar, du Eilev, er du sturtandes rik, sa
Bestefar og knærtet i Bordet. For med dine fire
Gutter kan du bare ta Land, store som hele
Kirkebygda!
De andre lo og blaaste av dette, og Kari mente
at med det kunde det gaa traatt. Den ældste
vilde da være seksten, den yngste elleve.
Vesletorgun var ubemærket smuttet ut. Hun
klappet Blakken og strok Rimet av dens lange
Øjenhaar.
Saa smatt hun ind til Gjeiterne.
De spratt op, nugget og bet i hende efter at
faa noget. Da de intet fik, smaamækret de i
sørgmodig Venlighet.
Saa la de sig alle tre, hun i Midten, og med
Øret lyttende mot den glisne Dør. For at mærke
om de Fremmede kanske skulde rejse.
Moren hette Kari Gunnarsdatter — Faren Eilev.
Han hadde Skjæg. De skulde langt i Verden. —
Og jeg helt til Raamandsæt! sa hun halvhøjt, men
du har ikke Vet paa slikt noko, du Silkedaakka.
Og hun krummet sine kraftige Barnefingre som en
Klo og striglet hende paa den varme, raggete
Halsen. Det snodde ilskende kaldt fra Dørsprækken ,
— Jo, nu gik det derborte, Bestefar pratet høit,
hun maatte gaa.
Fadervor Gusjelov! nu rejser de, hvisket hun
og klæmte de drøvtyggende Snuter mot sit Kind.
Hun lukket omhyggelig efter sig og dyttet Snø
mot Sprækken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
