Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 66 —
De stod ovom Juvet, og syntes det alt var lyse
Dagen over Dalen, for de kom som fra Kjelderen
dernede. Men det silret endnu Xattegys i de
himmel-høieAspetrær, og de satte sig paa etsollunket Flaberg.
En Maur strævet baklæns med en Barnaal, et Par
morgendøsige Kamerater, som liksom var
arbeidsledige og gik med Hænderne i Lommen kom til og
vilde hjælpe; de drog Barnaalen den andre Veien.
Even vilde hjælpe den første, men da furtet de
alle tre. —
Pludselig drog en Anelse av Rødme over de
fjerneste Vestfjeld — en tynd, ubestemt Undermaling
— og Bjørkelien syntes at hviske Hyss, for nu har
vi snart Solen; men igjen var alt saa stille.
Torgun sat med Haken i Haanden litt bortvendt.
Dette benyttet Even og tok frem fra Rypesækken
en Flaske Brus, og lot Korken knalde.
Men i Jøssenam da, sa hun, og drog Brynene
saa komisk ængstlige sammen.
Even lo, jo værsgo —! hele Flasken er din, jeg
har en til.
Nei, men du Verden, jeg kunde bli fuld; hun
la Hodet bakover og drak saa Kulsyren satte Taarer
i hendes glade Øine.
Se! nu drar Solen sig nedover Middagsfjeldet,
den glitrer i Skaalisæteren — aa nei saa fint!
En liten Fugl begyndte at synge fra en høi
Grantop, og straks var Trosten i hidsig Kvidder:
det var Jug at den hadde forsovet sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
