Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 67
Torgun tænkte hvor rart det var, at hun netop
skulle sitte her med Maleren.
Hun, Fillejenta fra Fjøset hos Bestefar og
hendes gamle krokete Bestemor.
Dypt dernede i den klare Skygge laa de svære
Skogene, med bitte smaa Glimt av Juvdølas Bugtninger,
og noget graat av den vesle Liua paa Brænna.
Even fortalte, at han hadde fisket nedover der
en Kveld — langt ute kom han til en Foss under
slette Bergsvæggen; og deroppe hang en liten
forladt vakker solbrun Stue, uten Yinduer og Dør.
Paa Hjemveien om Natten passerte han Brænna.
Døren stod aapen, vel for Varmens Skyld, de Gamle
sov visst.
Om de nu fik denne Stuen, det var jo
umenneskelig at la dem overvintre der længere.
Torgun fingret med Staaltraaen paa Brusflasken.
Om hun nu ogsaa sa litt om sig selv, for han
kom saa ofte ind paa sine Minder om sin Mor og
sit fattige Hjem, ja om saa adskilligt.
Nei! aa nei, ikke nu! hun orket ikke, for
Graa-ten vilde ta hende. Men ingen før hadde ønsket
nogen ny Stue for hendes Besteforældre; disse to
som var de eneste i den vide Verden, som var
glade naar hun kom — men det skulde vel være
saa ondt, for dem — og for hende. Det var
ingen anden Raad. —
Men da, paa Bølgeryggene av de tjerne
morgenrøde Fjeld rørte sig noget, kommer sejlende noget hun
frygtet var ondt. Fra hendes Barneaars Evighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
