Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 89 —
frem paa Bakken og saa ned paa Mosætren. I
vid Omkreds dernede var det skaaddefrit — og
saa akkurat han hadde gaat.
Systemet var glimrende!
Det eneste han ikke kjendtes ved, var en liten
Förliu bortpaa Volden. Det synte Får omkring
og Buskjuldøren stod oppe, kanske nogen var her
for at tilse sine Rypesnarer.
Han kom i go Fart bakom Bua og svingte
frem ved Hellen — Men i Verden?
Op til Væggen stod Agnes’s Skipar og Staven
med Skindremmen, den nye Sort Paabinning og
her kom aldrig Turister!
Roy sprang som gal for at komme vidre —
Kanske var her en svær Ulykke, hun kunde ha
vilsket, ikke naadd Bygden — laa kanske død eller
døende av Sult og Kulde.
Men ved Gud i Himmelen, lever du Agnes,
slipper jeg dig aldrig fra mig!
Han vaklet mot Doren, løftet Klinken, der flimret
en rød Flæk for hans Øjne, det var hendes Kjole —
hun reiste sig og sa: Je kjem me Bost til Dem!
Smilende stod Torgun der i Agnes’s Skidress.
Aviser, Breve laa paa Bordet.
Tak, men Gusjelov jeg traf dig nu Torgun, for
du har gaat feil, det er Mosætra her —
Hun lo og ville si noget, men saa endlig kjendte
Even sig:
Det er nok mig som flyger Tull, har altsaa
ring-gaat —som aldrig før, trods alle mine Tiere og Enere !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
