Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 90 —
Ja, og De maatte vel undras da jeg sitter her i
Klærne efter Byfrøknet?
Agnes var kommet vel ned til Raamansætt. Da
hun hadde skiftet Tøi, forærte hun Dragten til
Torgun, ja Brurebæltet og Skierne med. For jeg
faar aldrig Bruk for det, sa hun, men ved de Ord
saa hun saa naadig ut.
Aase hadde laast ned Beltet for det skulle være
saa kostbart.
Hun sa ellers ikke noget?
Nei — jo, hils Herr Strand, sa hun.
Torgun bad om at faa stelle litt, vaske op og
sope Gulvet.
Even satt i Forundring over hvor vakker Jenten
var blit, hun hadde jo en storartet Figi#, som
ellers ikke vistes i den ophængte lange Fjellstakken.
Og hun lyste og rødmet i salig Fryd da
Maleren bemerket: men du Verden saa jill Frøken
Ellefsen er!
Torgun maatte saa straks tilbygds og Even
fulgte nedpaa Langvattnet efter en Bøtte Vand
tilkvælls.
Forresten likte han ikke at denne Dragten var
kommet tilgaards.
Frempaa Knauserne snudde hun sig mot Sætren,
Døren var lukket.
Og unge Torgun blev saa ufattelig vemodig —
ja, som naar hun sang den gamle Visen om Ola
Velland, og det Verset at hans Hjerte mone briste
da han ser hendes Lig i Rosenlunde. Da vilde
hendes Stemme saa let graate —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
