Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 110 —
den ulykkelige Bergshellen. Torgun med Tauget
om sig firedes ned av Guri som laa og tok
Spænd-tak bak en Stein.
Det ene Lammet blev ræd og spratt ret ut i
Luften, men Benet kunde let spjelkes — de to
andre drog Guri fint op. Men — saa kom det
værste, da Torgun skulle op maatte Skor og Hoser
av, for med de bare Føtter at bedre at klore sig
fast i de smaa Skaarer, som nu atpaa til var saa
sleipe av Snøen.
Men ret som hun var halvveis fik hun
Sena-draatt i Læggen og ropte op at Guri maatte bie
til det var over. Da lo Guri saa hun neppe orket
stramme i Tauget —
Ja! du skulde set som jeg hang der! jeg blev
saa sint at jeg lovet mig selv — ja du fik nok
høre det ogsaa, at hvis jeg kom fra det med Livet
skulde du faa saa syndig Juling at!
Men da jeg endelig laa paa Bakken var jeg saa
mjo, jeg lo selv.
Ha det tilgode, Fillekrøkja!
Even hadde glemt Jagten, men fik nu pludselig
se Roy staa nedi Vieren, og avsted bar det: To
Skud, litt Røk og en Dublé!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
