Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111 —
færdige til Vaaren. Og Ungdommen kom villig
som før til Dans og et Glas Bisp i den grønne
Stuen.
Halstein kunde spille og Aase gik muntert med
i en Svingom. Men for den gode Gamla var
slikt Leven til Suk og Formaninger, helst naar
Torgun hørte det. Men da hun altid passet sit,
var oppe i den graa Otta og fyrte under
Laag-gryta i Størhuset med Kjærvkvist, gav stort som
smaat Kvæg sine Fordotter, maaket mellem
Husene og bar Vand fra Bækken, saa kunde hun
ikke rammes direkte.
Men sig mig denne Strand, at han ikke holder
sig for go og for gammel til sligt Styr? Inat
hujet de sig hjematt efter alle Veiene!
Og Halstein — ja han stakkar, han lar sig jo
saa lett friste — Men hun Aase! hun er en Jaale
og som en Ært paa en Næver —
Jah! Og hun stønnet sig Helletrinnene op til
sig selv i Livørsstuen — og Gusjelov, hun hadde
slængt Kjelen over da hun gik ut; enda den
Kaffi’n, sa Strand, var det som var Skyld i
Klom-pen for Brøste.
Gamle fine Heine har sagt meget trøstesløst om
Kjærligheten: Saaledes mener han at den som
anden Gang elsker ulykkelig, er en Nar. Even
tok ofte disse haardhændte Visdomsord til
Alene-diskussjon og fandt dem ondskapsfulle, blottet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
