Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 120 —
han plent staaende midt paa Gaarden: Kofferten,
Strands Reisekofifert paa Kjælken — jo, stod den
kanske ikke nedved Dørhellen?
Nei det var det rareste, skulle han ha væltet
nedi Steinrøysene og skamfert sig og maattet vende
attende?
Halstein banket paa, uten at vente Svar, for
Maleren laa i Kovan, og stég ind, men bare med
den ene Foten. Saa flyttet han den varsomt
tilbake og lukket Døren.
Derpaa gik han med lange Steg ind til Aase,
satte sig fuld av ubegripelig Indfulhet paa
Sænge-kanten og til at fortælle.
I Jøssunam sa hun og blev alvorlig, for en
Mistanke, som forresten slet ikke var ny, slog ned
i hende. Men Halstein tok det roligt: Strand
var en for stø Kar til at ville lokke Jenten borti
Elendigheten.
Ja, men noget maatte da hendt igaar, hun har
truffet ham, sagt noget — aabendaget noget for
ham, jeg vet jo ikke. Saa har han snudd.
Jeg sier bare, vær du trygg, han er ingen
Kvind-folktjuv, saan som — han nugget rævefult borti
sin Kone — som for Exempel jeg var! Og Aase
slog op en minderik Latter og bad ham flytte sig,
nu maatte hun til Fjøset. De blev enige om at
overraske Parret med stort Kafifebræt og gjøre
dem herlig bluge og skamfulle.
Even og Vesletorgun der, midt i Storstuen, sat
endnu og sov i Stolen, da Aase og Halstein for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
