Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 135 —
plukke mens den er vaat! Hun smilte med en
Reinmosedott i sin kraftige Haand.
Kjærsti sat bred og sværlæmmet ved Peisvarmen
og røkte Skraatobak av Snadde, spyttet karslig i
Aasken. Du var brænnande svint til at skaffe
dig en Fant, du Torgun, enda i skaadda Vær, lo
hun og slog sig paa Laaret. Mens sitter jeg her
tusseræd og blug og venter Frierar!
Nu traf jeg netop to som spurte efter dig, og
vingler de sig ikke kloss bort, har du dem nok
her inat engang. De vilde bare tjuvefiske lit først,
sa Even.
Om Morgenen laa Store-Kjærsti og røkte paa
Sængen, og saa grætten ut gjennem det lille
Vinduet. Saa banket hun ut Snadden mot Væggen.
Huttetu saa ufyslig det ser ut bortpaa Rabberne
idag, sa hun.
At en gammel Krok lar sig narre ut i slikt
Ruskevær — og ydermere saan som Gjikta riv
mig i Hofteskaanken; orker vist knapt rikke mig
tor Sængebøsse.
Men med en Mængde rykende Kaffe til
Frokosten og Prat om Gutter og Gifting kom hun
sig i nogenlunde Godlag igjen.
Morgnen var graa med låve sigende Skylag.
Even vilde gaa med og plukke Mose, men Torgun
vilde heller han skulle prove efter Rypene, faa et
Par Ryper med hjem. Og hun og Kjærsti gik
med sine Lauvteiner fort indover Flåterne, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
