Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 151 —
Maanen stod for høgt til at syns i Vinduet,
men Aprilnattens Himmel hadde en orientalsk
Ømhet i Farven. Men Straalerne traf Sængens
Messingstang, og gjorde en glitrende fjern
Horisont tilhavs, langt ute i Middelhavets svære mørke
Rum. Skibet gled lydløst sydover. Korsika
an-tes som en urolig Skaadde og bak Sølvstripen laa
lndseilingen til Tunis.
Men — hvilken Kvinde fulgte i Stilheten, i al
denne Mildhed; Agnes kanske, for den var
sørgmodig. Nei, der var ingen og intet Savn.
Men satte han sig op i Sængen, steg
Vestfjellene, og Maanelyset gnistret kaldt fra blanke
stormpiskede Snøfonner.
Lillegut sov paa sine lyse Lokker.
Hans Mund begyndte at røre sig for en gryende
Glæde, Smilet vilde stige for en Drøms tindrende
Fryd; men Kinden var saa fast og rund og go,
den liksom skjøv de lykkelige Læber tilbake, for
atter at gi sig og tape — saa Smilet blev
staaende over Barnets Gaade, som gled uløst ind i
den vigende Evighet.
Disse Sekunders Billede forekom Even var hans
møisommelige Kunstnerlivs eneste og store
Resultat. Thi intet herligere kunde aabenbares —
Han saa dypt ind i det klare matte Stjernerum
og takket for at han endlig var naadd saa langt! Set
Skjønhetens Mysterium, nu i denne vaarbleke Nat.
Det vilde mande ham op mot al kommende Vé
og Kvide og følge ham ind i den siste store Dvale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
