Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 152 —
Men Idyllens Hvile var snart forbi —
«Og den onde Aand kom atter over Saul»,
Verden hadde nu ingen Davidsharpe for Even.
Gjennem dette Mørke fandt ingen Gjætergut fra
det fjerne Østerland fram med sit dulmende
Strengebrus.
Saa satte han sig paa Sængkanten hos sin
Hustru; aa saa god en Søvn hun hadde, altid
hadde! Et normalt, lykkelig Menneske. Var hans
Barndoms Længsler efter at skildre, de første
Tegn til Vanvid, saa kunde jo Tømmergrimen
ved Gjeithusfossen tat ham, været en Velsignelse.
Aa du Torgun? det er slet ikke noget, men
jeg er, nei jeg føler det bare saan at jeg er
ulykkelig. Du vet jeg er lykkelig —
Hun blev saa øm i Stemmen, bad ham prøve
.. ikke tænke, for han hadde saa altfor mange
Tanker. Ja for du maa jo tænke for os alle.
Og hun erindret ham om det gode Xavn han
hadde; var det ikke fra en Kammerherre i
Gøteborg der var kommet en stor Indbydelse om at
utstille? Xei Strand, du er saavist ikke glemt
fordi om du maler langt fra de store Byer; men
du stunder til Paris, vet jeg godt. Og saa
ødelægger jeg Pengene og saa kommer du aldrig
avsted.
En Aarhane hørtes spille oppe i Morka, da
Even smilte og trøstet Torgun med at en Jagttur paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
