Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 166 —
Saa kom hendes smilende Mund igjen: tænk
om hendes Ur kunde tikke hendes — kanske
förste sorte Sorg, hendes morke Punkt — til Fnugg
for Vinden, og sejle bak alle deres skinnende
Juv-dalsfjell!
Da Moren kom ned stod Frøydis i sit lange
Xatlinnet og ventet; hun drog hendes Hode ned
mot sit: tror du Mor at —- men hun standset en
Stund — jo at jeg faar att Kua mi — hos Gud?
Næste Morgen samme straalende Yaardag; Elza
og Frøydis var gaat ut sammen for at lete efter
Blaaveis.
Even stod i Atelieret og var begyndt at sætte
op sin Palet, da han pludslig ser at Snøklockan
er smudset til — har Mærker efter grove
smudsige Fingre.
Het av Sinne tok han en vaat Pille for at vaske
det av; men dette var nok det mindste. Hun
hadde ogsaa et dypt Knivskaar i Underlivet.
Han kom ned i Kjøkkenet blek og stammende.
Torgun sa, men i Jøssunam!
Xei, hun vidste ikke, hvem disse Fanterne kunde
være som tok Hyven fat ikvæld, andre end Ola
Brækka.
Even fandt endlig lidt Gips som han gjorde en
Masse av og stod og vilde modellere ut Skaden,
da Elza kom smilende ind med en Skaal lysende
blaa Blomster. Værsgo!
Nydlig! men han tænkte paa Smilet -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
