Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 173 —
mot ham, likesom forat faa se meget paa en Gang.
Munden sittret som til Smil; Tak — ja Even
— at du — du vilde komme!
Brystet loftet sig som efter den største
Anstrængelse og i hendes Blik foregik noget; en
kold Rædsel gled gjennem Even, han grep i
Sængen —
Lægen tok hendes Haand ut av hans og sa
dæmpet, og for Even lød det irriterende bydende :
C ’est fini!
En Xonne laa knælende og bad over sin
Rosenkrans.
Even sat i Salonen, Tjeneren skjænket i et Glas
op bød ham o« hilste fra Excellencen at han haa-
o o
bet at se Monsieur Strand en anden Dag. Den
store og sørgelige Begivenhet —
Portneren fulgte ham til et Hotel i Xærheten.
Lænse utover Xatten sat han i dette fremmede
Sydens Hotelværelse, dødsens træt av de siste
Timers Sindsbevægelse, men uten Følelse av Søvn.
I Hallen derborte i «Villa Tasso» hadde han
set det Billede, den «Claude Monet» hun talte om
hun malte, den Xytaarsmorgen paa
Langvatn-sætren.
Han syntes høre hendes varme Stemme, denne
Stemme som saa vidunderlig tok Farve av
Stemningen — av Halvmørket paa Hjellen. —
Du Even? vil du ha noget jeg maler dernede i
Vinter? Tykt malt, tindrende, glitrende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
