Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 176 —
som Even kjendte igjen, stod og sveivet Vand op
fra den underjordiske Brønd.
Da han hadde bestilt Lunch og en Flaske av
Stedets gyldne Hvitvin, satte han sig ind i den
lille hvitkalkede Spisestue.
Vinduerne stod som dækket av det haarde
blaagraa Middelhav, umalerisk og umaadelig: Der
ute hvor Horisonten dunstet indunder
Himmelhvælvet, glitret det i Korsicas Snøbjerge.
Lystbaater skinte som smaa Insekter dernede
-— og av og til kunde Solen lyne fra deres
polerte Kobber og Messing —-
Han følger en Dampers sagtlige Gliden, nu er
det indi nogen Bokstaver og Tal indridset i Ruten.
Han læser det flere Gange, det er ikke
Indbildning; der staar: Even, A. H. 12—3—çj, ridset
med Diamant. Hans Fødselsdag!
Tror næsten De har vært her — før: sa Konen,
med en Dame — De talte vist russisk? Jeg tror
hun var her — vist for et Par Aar siden, alene.
Even følte sig syk, tilintetgjort av alt dette;
han gik tilbake til Beaulieu og tok Expressen til
Paris samme Kvæll.
I Paris standset han over en Dag, for i Louvre
og Luxembourg at gjense sine Yndlingsmestre.
Hvor han forstod dem nu, hvor hans Glæde var
stærkere, mere selvbevisst end for Aar tilbake.
Turde han tro at dette betydde Utvikling,
Fremskridt? Aa for en silende Angst kunde ikke slaa
nedover ham i Juvdal, naar han kun saa sit eget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
