Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 177 —
og tænkte paa hvad der kanske nu frembragtes
av skjønne nye Kunstværker ute i Europa!
Men Paris var nu ikke mere det som var. At
forblive her, nei aldrig i Verden. Kunde han
saa-sandt faa Lykke til at frembringe noget efter sin
dypeste Trang derhjemme, saa fik det gaa som
det kunde, om han glemtes av sine Pariservenner
og «Le Figaro»s Kunstanmelder. «Norge, blidt
eller haardt, du er vort, du er» — han holdt paa
at fortsætte men syntes «Fremtidens Land» var
mere for B. B’s runde Haands Regning og egen
Risiko. Men det han sa om at Kjerulfs
Brudefærden var like vakkert, fordi om den var ukjendt i
Paris, det var nydlig sagt, i det var der Trøst.
Den forfærdlige Tristhet fra Dødslejet, da
hendes Øjne brast imot hans, mot hans Pljelpeløshet
— begyndte at letne. For Corot, Delacroix,
Courbet, Rodin hadde hvisket noget, nogen
Hemmeligheter til ham idag. Nogen Muligheter —
Nei da, hun var med her, hun var Skyld i hans
Reise — hans haapfulle Muligheter. Men, allikevel —
Even slog sig ned utenfor Café de la Paix, tok
en Absinthe — kanske mere for dens herlige
Opal-farve. — Spiste Middag i «Duval», den ved
Jeanne d’Arc’s gyllne Statue, bare fordi han følte
sig saa lykkelig i dette Kunstværks Nærhet.
Se Energien i den unge Jomfrus Arm!
Frankrikes Storhet sitrer og lever evindlig i den.
Frémiet er dens Mester.
Og smaasyngende kjørte han til Nordbanegaarden.
12 — Chr. Skredsvig: Evens Hjemkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
