Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 178 —
Fra Gøteborg sendte han Brev hjem til Torgun
og jille Brevkort til Barna, at han snart kom. Og
efter nogen Dage blandt Venner i Christiania var
han atter i Braatan.
Han hadde brukt Penge med sine Venner —
for det steg til almindlig Rangel av og til, og en
tung Selvbebrejdelse trykket ham. Men han var
munter og hjelpsom mot Torgun, saa intet
mærkedes. I Skjulet under Lykten stod han de lange
Kvæller paa Huggestabben, eller ved
Høvelbæn-ken nede i Kjælleren med Snekkring. Vesle Svein
fulgte ham da som en graa liten Julenisse med
rød Topluve.
Men da Dagene paa Vintertiden var saa korte,
og da Snøen kunde falle tæt i flere Døgn og
dække Atelierets store Skraavindu, var det lite og
intet han kunde se at male.
I flere Vintre tilbake hadde han prøvd at skrive
litt — det gik umaadelig smaatt; men han tok det
atter op og skrev og frøs og skrev vidre utover
Nætterne.
Og Torgun kunde snakke til ham og si, du
kommer vel snart du ogsaa — kjære sitt ikke
længre og frys!
Jo da, nu kommer jeg, men blev sittende.
Det var jo ganske fortvilet saa alt og vel saa
det var kommet ut i Bøker: Prøvde han sig med
en Bondenovelle, saa kom han Benveien til Aanrud,
og hadde han en indviklet sørgelig Historie med
mørke Slagskygger, Emne for et Drama, se, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
