Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 189 —
Naa ja, ban Ola hadde jo altid en Masse Tid,
og hans smaa Fjorhester hadde enda mere.
Isen var snøbar, saa den var vond at gaa paa
med Ski, han blev staaende og støe sig mot
Staven.
Men jamen var det kaldt, han tok Hanskerne
paa.
Nei, hvorlænge hadde han nu ventet! og ingen
Fyrstikker, saa han kunde se hvormange
Klokken var.
Kom nogen —? fra Lia, Landet? for det puslet
og skrapet som av Ski inde i Mørket.
Jo — nogen kom — et Kvindfolk; der stod
hun tæt ved —
Er det virkelig Dem, Frøken Bøhmer?
Hendes Ja kom neppe hørlig sammen med et
hastigt Aandedrag; hun gled enda tættere ind
paa ham.
Even grep efter hende, han trodde hun var
nær ved at falde —
Men —
Han blev bøjet ned -— ned mot en het
Sommer av ^p ung Kind — en bedøvende Duft fra
hendes Hals —
Saa stod de, til han begyndte at tænke, at
sanse sig og høre en Stilhet som aldrig vilde
faa Navn —
Maatte han da ikke si noget, røre sig —, hun
kunde jo alt synes han var latterlig. Men dette
varme, ustanselige Opkomme av ungt Blod —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
