Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
en blaffrende flamme. Det var den første tanke
som alt det andet er bygget op omkring, men
denne første tanke var allikevel et fantasibillede,
næsten et lune. Paa dette underlige møtested
virker manden mere plastisk end guden. Han selv
kan i al evighet bli staaende i den samme ædle
og naturlige stilling som statuen av den bedende
gut. Men hvad for et navn som staar skrevet
paa gudebilledets fotstykke, enten det er Zeus
eller Ammon eller Apollon, saa er den gud som
han dyrker altid Proteus.
Man kan si at den bedende gut uttrykker en
trang mere end han tilfredsstiller en trang. Hans
hænder er løftet til en normal og naturlig hand-
ling, men det er ikke desto mindre sindbilledlig
at hans hænder er tomme. Der kunde sies en
god del mere om arten av denne trang; her skal
jeg bare nævne at dette rigtige instinkt som sier
menneskene at bøn og offer betyr en frihet og
en berikelse, det maa kanske naar alt kommer
til alt føres tilbake til hin utbredte og halvglemte
forestilling om et alfaderskap, som vi har set
blekne bort overalt paa morgenhimmelen. Dette
er sandt, men det er ikke hele sandheten. Til-
bake blir et uutryddelig instinkt hos digteren, slik
han viser sig i hedningen, — han vet at helt
uret har han ikke, naar han stedfæster guden.
Det er noget som ligger i selve poesiens, om
ikke i fromhetens sjæl. Og da den største av
alle digtere definerte digteren sa han ikke at han
gav os verdensaltet eller det absolutte eller uende-
ligheten, men i sit eget rummeligere sprog gav
han Ham et bosted og et navn. Ingen digter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
