- Project Runeberg -  Det evige menneske /
179

(1931) [MARC] Author: Gilbert Keith Chesterton Translator: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179

Knuten og det avgjørende er at mennesket op-
daget, der er naturlig at tilbede, — det er natur-
lig at tilbede selv unaturlige ting. Avgudens stil-
ling kunde være stiv og unaturlig, men den be-
dendes gestus var ædel og skjøn. Han følte sig
bare friere, naar han bøiet sig, han følte sig fak-
tisk høiere, naar han bøiet sit hode. Fra nu av
kunde alt som hindret hans tilbedende holdning
bare trykke ham ned eller likefrem forkrøble ham
for bestandig. Fra nu av vilde det at være bare
av denne verden bety trældom og hemning. Hvis
en mand ikke kan be er han kneblet, hvis han
ikke kan knæle er han lagt i lænker. Derfor kan”
vi gjennem hele den hedenske verden spore en
underlig dobbelt følelse av tillid og mistillid. Naar
en mand løfter sine hænder til hyldning eller offer,
naar han helder ut libationer eller løfter et sverd, vet
han at han gjør noget som er mandig og værdig.
Han vet at han gjør en av de ting som en mand
er blit skapt for at gjøre. Hans fantasieksperiment
er derfor retfærdiggjort. Men netop fordi det be-
gyndte som et spil av fantasien vil der like til det
sisste bli ved at være en anelse om blendverk i
det, og særlig gjælder denne anelse gjenstanden for
det. I den klare tænknings mere intense øieblikke
blir anelsen om dette blendverk til den græske
tragedies næsten ulitelige ironi. Der er et mis-
forhold mellem presten og alteret og mellem al-
teret og guden. Presten virker mere høitidelig og
næsten mere hellig end guden. Hele tempelbyg-
ningen er fast og intelligent og tilfredsstiller visse
sider av vor natur, bare ikke dens midtpunkt, for
det synes forunderlig ubestemt og sviktende, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/evigemen/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free