Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dike
276
dagligliv heller kan man gaa til barnet uten at
gaa til moren. Hvis man i det hele vil forestille
sig Kristus som barn følger den anden forestilling
med, som den fulgte med i historien. Enten faar
vi sløife Kristus i julen eller julen i Kristi liv,
ellers saa faar vi finde os i — om ikke paa an-
den maate saa bare slik som vi finder os i det
paa gamle billeder — at de to hellige hoder er
for tætt indtil hverandre til at ikke glorierne maa
skjære hverandre og flyte sammen.
Med et litt voldsomt billede kunde man si at
der var ikke hændt noget der i hulen eller spræk-
ken i de store graa fjeld, andet end at verden
var blit vrængt ut ind paa. Jeg mener at alle de
øine som hadde været vendt utover mot de stør-
ste ting i undring og tilbedelse nu blev vendt
indover mot det mindste. Selve billedet kalder
frem for mindet hele den mangfoldighet av und-
rende øine som møtes i ett punkt og faar saa
meget av katholicismens brogede billedskat til at
ligne en paafuglhale. Men det er sandt i en for-
stand, at Gud som bare hadde været en omkreds
nu blev set som et centrum, og et centrum er uende-
lig litet. Det er sandt at herefter arbeider den
aandelige spiral indover istedetfor utover og i denne
betydning blir den centripetal og ikke centrifugal.
Troen blir paa mere end en maate de smaa tings
religion.
Som sagt, den kristne tradition i kunst og literatur
og folkelige fabler har paa det grundigste attestert
dette paradoks om det guddommelige væsen i en
vugge. Den har kanske ikke fuldt saa tydelig frem-
hævet hvad det betød at guddommen laa i en hule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
