- Project Runeberg -  Fader og Søn /
9

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FADER OG SØN. 9

Postkusken gik udenfor med Saschka, men kom straks
efter ind igen med Pengene i den aabne Haand.

»Kære, naadige Hr. Greve,« stammede han. »Har De da
ikke været tilfreds med mig? De lovede mig 50 Kopeker, og
han har kun givet mig 25.«

»Saschka, giv ham en Rubel!« befalede Greven.

Saschka saa mørkt ned for sig.

»Aa, han har vel nok i, hvad han har faaet,« brummede
han med dyb Stemme. »Og desuden har jeg ikke flere Penge.«

Greven tog to Femrubelsedler ud af sin Tegnebog — det
var alt, hvad han havde i den — og gav den ene til Post-

kusken, som kyssede hans Haand og forsvandt ud af Døren.

»Der gik den!« sagde han. »Nu har jeg kun én tilbage.«

»Det er rigtig paa Husarmanér, Greve,« sagde en af Her-
rerne henne ved Bordet; hans store Overskæg, grove Røst og
krumme Ben røbede den forhenværende Kavallerist. — »Bliver
De her nogen Tid, Greve?«

»Ja, jeg er nødt til at gøre Penge her, ellers blev jeg ikke
et Sekund i dette Hul. Der er jo ikke engang et Værelse le-
digt i denne forbandede Kro.«

»Tillad mig, Greve,« skyndte Kavalleristen sig at sige.
»Skulde De ikke have Lyst til at opslaa Deres Kvarter hos
mig: jeg bor i Nr. 7, Tror De ikke, De kunde tage til Takke
dermed blot for i Nat? Bliv her et Par Dages Tid; De vil
ikke fortryde det. I Aften er der Bal hos Adelsmarskalken;
det vil sikkert være ham en stor Glæde at se Dem.«

»Ja, bliv dog, Greve!« søgte en anden af de tilstedevæ-
rende, en smuk ung Mand, at overtale ham. »Hvorfor haster
det saadan? Det er kun hvert tredje Aar, vi har Valg her.

Bliv og se paa vore unge Damer — de er det nok værd.«
»Hm, nu faar vi se! Saschka, en ren Skjorte! Jeg vil i
Bad!« befalede Greven og rejste sig. — Saa lader jeg min

Kuffert bringe op paa Deres Værelse,« tilføjede han, idet han
gik hen mød Døren.

Ja, gør det, Greve! Gør mig endelig den Tjeneste! Glem
ikke, at det er Nr. 7,« sagde Kavalleristen, der fulgte ham
helt ud paa Gangen.

Da Grevens Skridt ikke mere kunde høres, vendte Ka-
valleristen tilbage til sin Plads, og idet han flyttede sig nær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free