Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 11
og i den Anledning ladet sig sy en Ulanuniform med gule
Opslag, men det var aldrig bleven til Alyor med hans Beslut-
ning. Dette Ophold i Lebedjanj og hans Drøm om at træde
ind i Kavalleriet hørte imidlertid til de lyseste Erindringer i
hans Liv, og lidt efter lidt havde hans livlige Fantasi ført ham
saa vidt, at han selv fuldt og fast troede paa sin kavalleristiske
Fortid. Men til Trods for denne lille Svaghed var han en
rigtig hæderlig og skikkelig Mand med det bedste Hjærte af
Verden.
»Ja,« sukkede han, »den der ikke selv har staaet i Ka-
valleriet, fatter ikke, hvad det er for en Fryd at være Kaval-
lerist.« — Her satte han sig overskrævs paa en Stol, ståk
Underkæben frem og vedblev med dyb Stemme: »Du skulde
have set mig. naar jeg red foran Eskadronen, tumlende min
Djævel af en Hest, der gjorde de værste Luftspring for at faa
mig smidt af. Jo, god Morgen — nej, jeg sad som støbt!
Skulde vi saa til Revu, kom Eskadronschefen ridende hen til
os og sagde: Løjtnant! Gud være lovet, at vi har Dem, Løjt-
nant! Hyad skulde vi ellers gøre? Aa, vil De føre Eskadronen
frem til Parade! — Det skal jeg! svarede jeg saa og vendte
mig om mod mine skæggede Hugaf’er. Og saa skulde du have
hørt mig kommandere! Ja, det var Fanden gale mig en
brillant Tid!«
Greven vendte tilbage fra Badet, rød i Hovedet og med
vaadt Haar, og gik lige ind i Nr. 7, hvor Kavalleristen alle-
rede laa i Slobrok og med Pibe i Munden, tænkende med
skrækblandet Fryd paa, at han skulde have den Lykke at
huse den bekendte Grev Turbin. »Men,« faldt det ham med
ét ind, »hvis han nu trækker Klæderne af mig, haler mig
uden for Byen og dypper mig i Sneen, eller hvis han smører
mig ind i Tjære, eller . . . . nej, det gør han ikke,« beroligede
han sig selv; »det er han for god en Kammerat til.«
»Saschka!« raabte Greven ud gennem Døren. »Lad Blicher
faa noget at æde!«
Saschka kom ind temmelig omtaaget af al den Brændevin,
han havde sat til Livs efter sin Ankomst til Hotellet.
»Naa, nu er det nok galt med dig igen!« skreg Greven.
»Du har jo drukket dig fuld, Kanaille! Giv Blicher noget
at æde!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
