- Project Runeberg -  Fader og Søn /
12

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 LEO TOLSTOY.

»Aa, han kreperer vel ikke af at vente; han er da fed
nok,« svarede Saschka og klappede Bulbideren.

»Hold Mund! Skrup af! Giv den at æde!«

»Ja er Hunden mæt, saa er De fornøjet, men ta’er en
skikkelig Karl sig en Taar over Tørsten, skal han straks have
Grovheder derfor.«

»Tag dig i Agt! Nu vanker der!« brølte Greven med saa
dundrende en Røst, at alle Ruderne klirrede og selv den tapre
Kavallerist blev noget ængstelig derved.

»De skulde hellere spørge, om Saschka har faaet noget
at spise i Dag,« brummede Oppasseren med tykt Mæle. »Ja,
slaa mig kun, hvis De bryder Dem mere om en Hund end
om et Menneske!« — Men i det samme fik han sig saadan
en Næsestyver, al han tumlede baglængs over mod Væggen,
I et Spring var han ude af Værelset, og et Øjeblik efter laa
han og vred sig som en Orm paa en af Bænkene ude i Gangen.

»Han har slaaet Tænderne ud af Munden paa inig,« jam-
rede han sig, idet han tørrede sin blodige Næse med den
ene Haand og kløede Blicher, der gnuppede sig op ad ham,
med den anden. »Han har slaaet Tænderne ud paa mig, lille
Blichermand,« gentog han, »men det er det samme, for han
er dog alligevel min Greye, og for hans Skyld kunde jeg gærne
gaa gennem Ild og Vand. Ja, for han er min Greve, forstaar
du det, lille Blicher. — Er du sulten, hvad?«

Da han havde ligget lidt, rejste han sig, gav Blicher at
æde og gik saa næsten ædru ind til sin Herre for at byde
ham Te.

»Jeg betragter det ligefrem som en Fornærmelse, hvis De
ikke tager imod mit Tilbud,« sagde Kavalleristen lidt æng-
stelig til Greven, der laa paa hans Seng med Benene i Vejret
og dunkede med Fødderne mod Skærmbrættet, der stod for
Enden af den. »Hvorfor vil De gaa til andre? Jeg siger Dem
jo, at det skal være mig en stor Glæde at laane Dem 300
Rubler. Lige i Øjeblikket har jeg ganske vist kun 100, men
jeg skal nok skaffe Resten i Løbet af Dagen. De fornærmer
mig virkelig, Greve, hvis De siger Nej.«

»Ja, saa siger jeg Tak, min Ven,« svarede Greven og slog
Kavalleristen gemytlig paa Skulderen, for han opdagede hurtigt,
hvad Tone han skulde slaa ind paa ligeoverfor den anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free