Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 LEO TOLSTOY.
med en Rose og saa med nok en Blomst. Enken vidste ikke
riglig, hvad hun skulde svare paa alle disse smukke Ting;
hun bøjede sin hvide Hals, lagde Hovedet paa Siden, slog
Øjnene ned og flyttede sin Vifte fra den ene Haand til den
anden. Og da hun omsider sagde: »Hold op Greve! Det er
Deres Spøg!« saa hun i højeste Grad naiv og enfoldig ud,
hvad der klædte hende allerkæreste.
Den unge Enkes friske Skønhed, Naivetet og Naturlighed
gjorde saa stærkt et Indtryk paa Greven, at han flere Gange,
naar han saa hende ind i Øjnene eller fortabte sig i Beskuelsen
af hendes Arme og Hals, fik en såa ubændig Lyst til at om-
favne og kysse hende, at det kostede ham den største An-
strengelse at holde sig i Skindet. Enken lagde med Glæde
Mærke til det Indtryk, hun gjorde paa den smukke Husar,
men der var dog noget i hans Væsen, der ængstede hende,
og det skønt han var yderst elskværdig og opmærksom over-
for hende og behandlede hende med den overdrevne Ærbø-
dighed, som de Tider krævede. Han løb efter Mandelmælk
til hende, greb hendes Lommetørklæde i Flugten, hver Gang
hun tabte det, og rev Stolen ud af Haanden paa en Yngling
med Filipenser, der vilde gøre sig elskværdig over for hende.
Da han lagde Mærke til, at denne Maade at gøre Kur
paa ikke gjorde tilstrækkeligt Indtryk paa hans Dame, slog
han ind paa en anden Taktik. Han fortalte hende forskellige
morsomme Anekdoter og erklærede hende, at han paa hendes
mindste Vink var villig til at staa paa Hovedet, gale som en
Hane, springe ud af Vinduet eller gøre en hvilkensomhelst
anden Dumhed. Det slog bedre an: den unge Enke kom i
Humør, lo af fuld Hals, viste sine smukke, hvide Tænder og
var henrykt over sin Kavalér. Greven blev ogsaa mere og
mere indtaget i hende, og mod Slutningen af Kvadrillen var
han forelsket i hende til op over Ørene.
Da hendes ungdommelige Beundrer med Filipenserne efter
Kvadrillen kom hen til hende for at gøre sig behagelig for
hende, modtog hun ham med den største Kulde og viste ikke
Spor af den Forvirring, hun havde følt over for Greven.
»Jo, De er et net Menneske!« sagde hun, medens hun saa
hen paa Turbins Ryg og i Tankerne regnede ud, hvor mange
Alen Guldlidser der var gaaet med til hans Trøje. »De lovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
