- Project Runeberg -  Fader og Søn /
27

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FADER OG SØN. DT

at køre mig en Tur i Deres Slæde og at sende mig Konfekt,
og ingen af Delene har De gjort.«

»Jeg var virkelig hos Dem i Formiddags, Anna Fedorovna,
men Da var de allerede kørt ud, og der ligger en hel Æske
af de dejligste Bonbons hjemme hos Dem,« forsikrede den
unge Mand med en pibende Røst, der kun daarligt passede til
hans høje Skikkelse.

»Ja, Undskyldninger, dem er De aldrig i Forlegenhed for!
Behold De Deres Bonbons for Dem selv, og tro ikke, at . . .«

»Naa saadan, Anna Fedorovna! Ja, jeg mærker jo nok,
at De har forandret Dem over for mig, og jeg véd godt hvor-
for,« sagde hendes Tilbeder. — »Det er for Resten slet ikke
pænt af Dem, at De . . .« tilføjede han, men hans Sindsbe-
vægelse var saa stærk, at han ikke kunde fuldende Sætningen.

Anna Fedorovna hørte ikke et Ord af, hvad han sagde,
og blev ved at følge Turbin med Øjnene.

Værten i Huset, en stor, majestætisk Olding med tandløse
Gummer, gik hen til Greven, tog ham under Armen og fore-
slog ham at gaa med ind i Kabinettet, hvor der blev røget
og drukket. Saa snart Turbin var gaaet, brød Anna Fedorovna
sig ikke mere om at være i Balsalen, og hun tog derfor en
af sine Veninder, en gammel vindtør Frøken, under Armen
og gik med hende ind i Damernes Boudoir.

»Naa, hvordan er han saa? Er han elskværdig?« spurgte
Frøkenen, saa snart de var ene.

»Ja, men han er for slem til at gøre Kur,« svarede Anna
Fedorovna, som stod foran Spejlet og saa sig i det. Pludselig
straalede hendes Ansigt, hun rødmede let, og idet hun efter-
lignede de Danserinder, som hun havde set give Forestillinger
i K. under Valgene, drejede hun sig hurtig rundt paa den ene
Fod, gjorde et lille, yndefuldt Hop, lø med en indtagende,
sølvklar Latter og faldt let ned paa Taaspidserne igen.

»Tænk dig! Han har bedt mig om en Souvenir! Men
han faar in... gen! Han faar in... gen!« sagde hun koket,
idet hun udtalte det sidste Ord i en syngende Tone og satte
sin lille Pegefinger skælmsk op til Næsen.

I Kabinettet, hvorhen Værten førte Turbin, var der dækket
op med kolde Retter, Likører og Champagne. Indhyllet i en
tæt Sky af Tobaksrøg sad Herrerne og debatterede Dagens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free